Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mindre kriminalitet sydpå

Skrevet af , fre, 07/02/2014 - 09:52

Krimi og katastrofe


Antallet af drab i Spanien er faldet med hele 17 procent på et år, hvilket er det største fald i hele Europa.

Antallet af drab i Spanien er faldet med hele 17 procent på et år, hvilket er det største fald i hele Europa.

 

Den registrerede kriminalitet i Spanien over hele linjen sidste år faldt med 4,3 procent, hvor Sydspanien endda har vist endnu mere positive tal.

 

Der har ikke været mindre kriminalitet i dette århundrede, end som det er nu i Sydspanien og på De Kanariske Øer.

 

Málaga er den provins i Sydspanien, hvor kriminaliteten er faldet mest, nemlig med hele 8,4 procent.

 

I Andalusien er kriminaliteten gået ned med 5,3 procent og ligger nu på 44,3 lovbrud per 1.000 indbyggere eller 1,8 procent under landsgennemsnittet.

 

Voldtægterne fortsætter

Voldtægt er en af de få forbrydelser, som ikke falder i antal. Der blev sidste år registreret 1.298 tilfælde af voldtægt, hvilket er en stigning på 1,4 procent i forhold til 2012.

 

Det er uvist, om der bliver begået flere voldtægter, eller om kvinderne er blevet bedre til at anmelde dem.

 

Stort set alle andre forbrydelser er der færre af. Der blev registreret 2.172.133 sager om lovbrud, drab, overfald, røverier og tyverier sidste år.  Vold mod kvinder og hjemmerøverier er de eneste forbrydelser, som fortsat stiger.

 

Blandt Europas bedste

Indenrigsminister Fernández Díaz forsikrer, at med det faldende tal for kriminalitet er Spanien "et sikkert land – et af de sikreste i Europa”, skriver Elmundo.

 

Spanien har fjerdemindst lovbrud i forhold til antallet af indbyggere blandt 15 EU-lande, ifølge tal fra Eurostat.

 

Landet har 46,1 lovbrud for hver 1.000 indbyggere, hvilket er det fjerde laveste, og kun Italien, Portugal og Grækenland viser bedre tal.

 

Gennemsnittet for Europa er 62,8.

 

- De nyeste drabstal fra 15 EU-lande. Kilde: Eurostat

Grafen viser, at Danmark har flere drab end Spanien. Danmark ligger over gennemsnittet, og Spaniens drabstal er helt i bund.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.