Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mislykket statskup

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/02/2011 - 11:48

Samfund og Politik


Det er i dag 30 års dagen for det mislykkede statskup mod det spanske parlament.

Det er i dag 30 års dagen for det mislykkede statskup mod det spanske parlament.

 

En gruppe kupmagere afbrød mandag den 23. februar 1981 kl. 18.23 en afstemning i det spanske parlament om, hvem der skulle være ny regeringsleder.

Anført af oberstløjtnant Antonio Tejero og flere betjente fra Guardia Civil tog en gruppe kupmagere de 350 parlamentarikere som gidsler og truede med at skyde, hvis ikke der var ro i salen.


 


Da nyheden om kuppet mod landets regering nåede frem til kongen, besluttede han efter en kort rådslagning med sine rådgivere at tage affære.

I en TV-transmitteret tale til landets indbyggere forsikrede kongen, at han ikke tolerede kuppet og opfordrede generalerne og oprørerne til at nedlægge deres våben og respektere landets grundlov.

 

Næsten et døgns drama

18 timer senere var det hele forbi. Hovedparten af kupmagerne - deriblandt oberstløjtnant Antonio Tejefo - havde overgivet sig, og landets indbyggere kunne igen ånde lettet op.

De dramatiske timer for 30 år siden mindes i dag med en frokost mellem Kong Juan Carlos og flere af de ledende politikere, der var til stede i parlamentet, da kupmagerne pludselige troppede ind i bygningen.

 

Militæret på vejene i 1981

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.