Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Én dag til at finde kærligheden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/09/2012 - 12:34

Rejser & oplevelser


Det er i Benalmádena det sker, hvis du endnu ikke har mødt den eneste ene, men du kommer desværre til at vente et år.

Det er i Benalmádena det sker, hvis du endnu ikke har mødt den eneste ene, men du kommer desværre til at vente et år.

 

”De ensomme hjerters fest” blev afholdt lørdag, hvor hundredvis af singler satte hinanden i stævne på det centrale torv, La Plaza de la Mezquita i Arroyo de la Miel.

 

Arrangementet blev støttet af Provinsdeputationen i Málaga og bød i år på en livekoncert med sangerinden Anabel Conde, som i 1995 slog sit navn fast i den spanske pop-verden, da hun deltog i det Europæiske Melodigrandprix i Irland.

 

Flest skilsmisser i EU

Aftenens entertainer var Javier Checa, formand for foreningen af homoseksuelle og initiativtager til en række utraditionelle arrangementer på Costa del Sol som ”Gay Pride” og den årlige danseturnering, der afholdes i Torremolinos.

 

Men i dette tilfælde har Checa sat de ensomme hjerter i et årligt romantisk stævne, som giver singler og ensomme mulighed for at møde nye mennesker. Det er meningen, at arrangementet skal finde sted hvert år den anden lørdag i september – så sæt allerede nu et kryds i kalenderen for 2013 – bare for en sikkerheds skyld.

 

Der registreres dagligt 387 separationer rundt om i Spanien, svarende til 31.830 om året. Spanien ligger nu – sammen med Belgien – øverst på listen over de lande i EU, der har det højeste antal skilsmisser.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.