Nøgen, fuld fartdjævel på spil
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/08/2013 - 10:24
Krimi og katastrofe
Chokerede vidner måtte tidligt søndag morgen lave et noget spøjst opkald til politiet. En nøgen ung mand kørte usikkert på en scooter på ...
Chokerede vidner måtte tidligt søndag morgen lave et noget spøjst opkald til politiet. En nøgen ung mand kørte usikkert på en scooter på hovedvejen.
Den nøgne fartdjævel var på vej fra Utrera til El Coronil, hvor der i weekenden var byfest, og han kørte usikkert, fordi han var plørefuld.
Guardia Civil prøvede flere gange at stoppe den afklædte ungersvend, men det ignorerede han og forsøgte at slippe væk fra dem.
Han satte liv, lemmer og fodgængeres førlighed på spil, da han kørte op på fortovet for at undslippe forfølgerne.
Beruset og forrevet i solsikkemark
Efter 25 kilometer gennem landskabet endte den dramatiske og lidt komiske nudist-jagt i en solsikkemark. Manden efterlod scooteren og flygtede ind i en solsikkemark, hvor politiet fandt ham beruset og forrevet.
Den gennemluftede scooterdjævel er nu sigtet for spritkørsel og hensynsløs kørsel. Det er uvist om mandens nøgenhed er en skærpende omstændighed.
Årsagen til hans fravalg af tøj melder historien desværre intet om.
Kan måske også interessere dig
Sådan ser det private lokale ud, hvor Mazón spiste for 165 euro på DANA-dagen
Carlos Mazón og journalisten Maribel Vilaplana spiste frokost i et privat lokale på godt 12 kvadratmeter. Regningen lød på 165 euro, men tidspunktet for betalingen fremgår ikke.
Indflydelsens vigtige dag!
Vi inviterer til valg i Spanien i Dag, hvor du kan sætte hele tre krydser …
Feriefavoritten Fuengirola med nye kulturelle perler
Somme tider gør størrelsen altså en forskel…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















