Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nuttet babysæl er død

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/10/2012 - 12:07

Vejr og natur


Den lille grønlandske sælunge, som tirsdag aften blev fanget i havet ud for Málaga, er død. Det oplyser personalet på havbiologisk center, ...

Den lille grønlandske sælunge, som tirsdag aften blev fanget i havet ud for Málaga, er død. Det oplyser personalet på havbiologisk center, som skulle tage sig af sælen, indtil den igen var kommet til kræfter.

 

Se billeder af den nuttede sæl her

 

Men der var altså ikke noget at gøre.

 

Sælungen var voldsomt afkræftet og underernæret, da den blev transporteret til centret, og selvom personalet forsøgte at give den mad, så den igen kunne komme til hægterne, døde den mindre end to døgn efter, at den var blevet indleveret.

 

Solede sig og spiste sten

Sælen menes at være svømmet fire tusind kilometer til farvandet ud for Málaga, da den blev spottet i Guadalmedina-flodens udløb i havet. Her blev den set sole sig blandt skrammel ved flodbredden og dykke i vandet.

 

Sælungen blev undersøgt, og røntgenbilleder viste, at den havde spist sten, hvilket kan være en af årsagerne til, at den døde.

 

Det er yderst sjældent, at der ses grønlandske sæler i Málaga, og fundet af det våde dyr med de store, brune øjne vakte da også stor opmærksomhed blandt byens indbyggerne, som krydsede fingre for, at den lille helt skulle klare strabadserne.

 

Det var desværre ikke nok.



 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.