Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Boligejer sælger nyre

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/06/2012 - 10:41

Samfund og Politik


Desperate boligejere er klar til at gøre hvad som helst for at slippe af med deres boliglån – også selv om det koster dem et halvt liv.

Desperate boligejere er klar til at gøre hvad som helst for at slippe af med deres boliglån – også selv om det koster dem et halvt liv.

 

En mand var så langt ude økonomisk, at han satte sin nyre til salg for 100.000 euro. Det viste sig at være en gældstynget boligejer fra Sevilla, der var villig til at sælge sin nyre for at kunne betale sit banklån på 100.000 euro.

 

En annonce med nyre til salg

 

Ikke enestående tilfælde

Selv om privat salg af organer er forbudt i Spanien, er der langt fra tale om et enestående tilfælde. Forbrugerstyrelsen FACUA bekræfter, at der er afsløret flere tilfælde af spanske statsborgere, der forsøger at betale deres gæld ved at sælge egne organer. Sælgerne bliver som regel kontaktet af mafiabander, der handler med organer på det sorte marked. Hovedparten af organerne bliver efterfølgende solgt til skyhøje priser i udlandet.

 

På en hjemmeside for køb og salg af diverse produkter, findes der også eksempler på organer i udbud. Hvis man søger på ”venta de riñón” (salg af nyre), dukker følgende annonce op:

 

 

”Nyre i perfekt stand sælges for 200.000 euro.
Jeg er 41 år gammel, har brug for penge, får ingen arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp og har ikke særligt meget lyst til at leve mere”.

 

Første sag om salg af organer for at betale af på et boliglån dukkede op for et par år siden, men der i dag tale om stribevis af personer, der er villige til hvad som helst for at slippe af med deres gæld.

 

Forbudt at sælge ud af sig selv

Ifølge det Kongelige Dekret 2070/1999 hedder det i artikel 8 pkt. 3, at "det er forbudt at omtale behovet for organ og væv eller at tilbyde eller søge efter et mod at udlove en eller anden form for belønning eller vederlag".

 

I lov nr. 34/1988 af 11. november fremgår det, at ”Reklame, som defineret i artikel 3, er ulovligt og krænker menneskets værdighed."

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.