Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nyt dødsoffer for svineinfluenza

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/01/2014 - 11:08

Sundhed & sygdom


Svineinfluenzaen har krævet endnu et dødsoffer i Málaga. En 28-årig mand, som havde været indlagt på intensivafdelingen på Hospital Clín...

Svineinfluenzaen har krævet endnu et dødsoffer i Málaga. En 28-årig mand, som havde været indlagt på intensivafdelingen på Hospital Clínico i en uge, døde i går.

 

Det er det andet dødsoffer i løbet af blot 24 timer i Málaga. Dermed er i alt 13 personer døde af influenza i Sydspanien i løbet af de seneste to uger.

 

Men det værste er ikke overstået. Ti personer er fortsat indlagt på intensivafdelinger rundt om på sygehusene i Málaga-provinsen, og myndighederne forventer , at der kommer flere til i løbet af de næste to uger.

 

Skadestuer fyldt

De mange alvorlige tilfælde af influenzatypen H1N1 – også kaldet svineinfluenza – betyder, at skadestuerne i år er fyldt op med patienter, der frygter at de er blevet smittet. Men fra sundhedsvæsnets side manes der til ro.

 

Professor i præventiv medicin fra Universitetet i Málaga, Joaquín Fernández-Crehuet, siger, at influenza A er helt normal ved denne årstid. Han siger, at den eneste forskel er, at influenza-sæsonen i år er kortere end normalt, og det har resulteret i en stor koncentration af alvorlige influenzatilfælde på kort tid.

 

De to alvorlige virustyper, H1N1 og H3N2, er begge inkluderet i den standard-vaccine myndighederne tilbyder. Ingen af de to dødsofre i Málaga var vaccineret.

 

Fernández-Crehuet opfordrer til, at personer i risikogruppen lader sig vaccinere nu, selvom det er uden for den normale vaccine-periode. Det gælder personer over 65, sundheds- og plejepersonale, gravide, og andre, som er i tæt kontakt med befolkningen.


 

Kan måske også interessere dig
  • Hunde med en sund vægt
    Blot et par ekstra kilo kan have en dramatisk indvirkning på din hunds livskvalitet og generelle helbred.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.