Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pædofil på camping i Mijas

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/08/2013 - 10:52

Krimi og katastrofe


Spansk politi har anholdt en 82-årig udenlandsk dømt pædofil, der har været på flugt siden marts. I de seneste måneder har han camperet si...

Spansk politi har anholdt en 82-årig udenlandsk dømt pædofil, der har været på flugt siden marts. I de seneste måneder har han camperet side om side med danskere og andre turister i Mijas, Málaga.

 

Briten Kenneth Wright flygtede fra Storbritannien efter at være blevet dømt skyldig i seksuelt misbrug af en skolepige. Hans forbrydelser mod pigen begyndte, da hun var ni. Det lykkedes Wright at smutte, mens det blev undersøgt, hvorvidt han var egnet til regulær fængselsstraf.

 

Ifølge Spanien i Dags oplysninger tog han først til Portugal, derefter Frankrig og endte til sidst i det sydspanske, hvor han levede under falsk identitet på Camping Los Jarales i Calahonda, Mijas.

 

Heldet slap op

Kenneth Wright – eller Ken som han var kendt som på campingpladsen – har siden været efterlyst internationalt via Interpol. Kilder oplyser til Spanien i Dag, at heldet dog slap op, da Wright ville sælge sin autocamper til nogle andre englændere.

 

- De ville have den indregistreret i England, og så klappede fælden, fordi hernede havde han opgivet et andet navn og sagt han havde mistet sit pas. Han har snydt en del mennesker, siger kilden, der ønsker at være anonym, til Spanien i Dag.

 

Wright blev pågrebet på campingpladsen omkring klokken 22:45 mandag aften for øjnene af de mange måbende campister.

 

Han forventes at blive sendt tilbage til Storbritannien inden for få dage for at påbegynde afsoningen af dommen på otte års fængsel, som blev afsagt, mens han var på flugt.

 

Wright, fra Holton-le-Clay, Lincolnshire, blev dømt skyldig i to anklager om seksuelt overgreb en pige under 13 år, og to anklager om anden seksuel aktivitet med et barn i retteen Nottingham Crown Court i England. Det skriver Skynews.com

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.