På hesteryg i de sydspanske bjerge

PrintPrint Share this

Selvom du måske aldrig har siddet på en hest – og ikke interesserer dig for det - så får du her indsigt i de mange oplevelser, der hører til de spændende ture.

 

Tilgængelig for gangbesværede

 

Ligesom du har mulighed for at sende artiklen videre, hvis du kender nogen, der er vilde med heste, natur og socialt samvær.

Den sydspanske hestekultur er noget helt for sig selv og har ikke meget til fælles med aktiviteterne i et velplejet dansk ridecenter.

Ændret hestekultur

For få år siden var hovedparten af rytterne ”vaqueros” (altså cowboys, for ”vaca” betyder ko..) som sad sikkert i komfortable sadler (Sillas Vaqueras), hvorfra de drev deres kvæg rundt i landskabet.

Nogle opførte sig som andalusiske ”machoer:” Ved hjælp af stjernesporer og tonsvis af tungt jern i biddet fremstod rytteren nærmest som om, at hans mål var at bevise ”homo sapiens” overlegne dominans.

Sådan er det stadigvæk – visse steder. Men i langt de fleste tilfælde har hesten udviklet sig til at være en kostbar fritidsfornøjelse, som bruges til dressur, opvisning, konkurrenceridning og ture.

 

Kravler som geder

I denne artikel anvender vi hesten som adgangsbilletten til naturens vidunderlige verden – et økologisk transportmiddels som bringer os kilometervis rundt i de andalusiske bjerge.

Andalusiske heste har ikke meget tilfælles med en svensk varmblod eller en tysk hannoveraner.
De er små af afstamning, tager korte skridt, er hurtige i vendingen, udholdende, temperamentsfulde og samtidig både noble og modige. Minder på mange måder om deres oprindelige tobenede ejere.

Hovedparten af hestene nedstammer fra Araber-hesten, der sammen med den arabiske kultur spredte sig fra Lilleasien til store dele af verden.

Denne særlige sydspanske udrustning gør dem i stand til at klare mange timer i bakket terræn. Som en flok forvoksede geder kravler de sikkert op og ned af stejle skråninger – uden styrt undervejs.

Der er masser at se på undervejs: Kvæg og gedehyrder, vilde dyr, sjældne fugle og måske fisk og skildpadder i floderne.

Turen går gennem stier og floder, hvilket kan lade sig gøre, fordi der er sten og hård bund over alt.

 

Det sociale samvær

Der er mulighed for overnatning på forskellige ”Fincas” (små landejendomme) eller i telt, og så er der pitch-stop ved en lokal ”Venta” (en landevejskro, hvor der bliver solgt både mad og drikke, og hvor hestene kan få vand og hvile). Mange Ventaer i landkommunerne forsøger at lokke ryttere til ved at tilbyde fortøjnings-mulighed.

På en Venta hersker der en særlig uformel stemning. Det er mødested for lokale beboere, landarbejdere og rejsende.
Priserne på mad og drikke er moderate, og der bliver snakket og diskuteret mens TV'et larmer i baggrunden.
En sen lørdag aften kan udvikle sig til fest, men på et tidspunkt går alle til ro, og der er aldrig optræk til ballade eller slagsmål, selv om de sidste har fået lidt rigeligt, inden døren bliver lukket og der bliver sagt ”Hasta Mañana” (på gensyn i morgen).

Der findes ikke noget lignende som den sydspanske venta-kultur – så vidt jeg ved. Det skal opleves, og gerne i en af de små landsbyer.

Rideturene i bjergene varer fra to timer til flere dage, eller måske uger. Flere ridecentre har specialiseret sig i udflugter for turister.

 

Start opdagelserne på din computer

Hvis du har lyst til at pakke ridetøjet og få en oplevelse, der er noget anderledes end de velkendte sol-og-strandferier, så prøv eventuelt at Google ”rutas a caballo” eller lignende. Du kan også søge på engelsk ”horseriding”. Husk af tilføje ”Andalucía”, hvis det skal være i Sydspanien.

Livet i bjergene bag kysten er meget anderledes end det, vi kender blandt hotelkolosserne på Costa del Sol. Der findes masser af fantastiske oplevelser, som venter på dig – det er bare at vælge og så komme afsted!

Du er også velkommen til at kontakte artiklens forfatter.

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque