Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pensionist udsat for voldeligt hjemmerøveri

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/05/2013 - 07:00

Krimi og katastrofe


Britisk pensionist blev udsat for et gruopvækkende hjemmerøveri, da fire mænd smadrede vinduet til hans køkken og trængte ind i huset. Mand...

Britisk pensionist blev udsat for et gruopvækkende hjemmerøveri, da fire mænd smadrede vinduet til hans køkken og trængte ind i huset. Manden fik tæsk og måtte efterfølgende hastes til sygehus for blodtransfusion og hjernescanning.

 

Det voldelige overfald fandt sted i en landsby uden for Antequera i den nordlige del af Málaga Provinsen.

 

Den 77-årige mand, som ønsker at være anonym, blev bundet og gennembanket af en bande på fire røvere, skriver The Olive Press. Bandens medlemmer, der menes at være spaniere, stak af med værdier for 2.000 euro. De er endnu ikke anholdt.

 

Smadrede køkkenvindue

- Jeg har lige sat mig ned for at se fjernsyn klokken 21, da vinduet bliver smadret, fortæller manden til The Olive Press.

 

Den ældre mand bevæbnede sig med en metal stang og gik ud for at finde ud af, hvad der var sket. Her blev han mødt af fire maskerede mænd i døråbningen.

 

- Jeg tryglede dem om at gå væk, men den ene greb stangen ud af mine hænder og de tvang sig ind i huset, siger han.

 

Den 77-årige blev t blev derefter angrebet og bundet med et telefonkabel.

- Røverne krævende penge og blev efterhånden mere voldelige. De sagde, at de ville slå mig ihjel. Jeg forsøgte at fortælle dem, jeg er pensionist, og at jeg ikke har nogen penge. Jeg har intet pengeskab eller sådan noget, tilføjede han.

 

Frygtede for sit liv

Røverne slæbte ham derefter ned ad trapperne til hans garage, hvor de tog en kniv frem.

 

- Jeg troede virkelig, at de ville slå mig ihjel, siger den rystede 77-årige om den forfærdelige oplevelse.

 

Pensionisten blev efterladt bundet og blødende fra sine kvæstelser, mens banden ransagede hans hus i 15 minutter, før de stak af med flere værdigenstande.

 

Det lykkedes bagefter manden at slippe fri og tilkalde politiet, der sørgede for, at han kom en tur på sygehuset. Guardia Civil prøver i øjeblikket at identificere banden.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.