Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Politi giver færre bøder i protest

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 27/11/2012 - 10:47

Fly & trafik Samfund og Politik


En arbejd-efter-reglen-aktion hos lokalebetjentene i Málaga betyder, at der bliver udskrevet færre bøder.

En arbejd-efter-reglen-aktion hos lokalebetjentene i Málaga betyder, at der bliver udskrevet færre bøder.


 
Aktionen kommer efter, at regeringen tidligere på året besluttede at skære i udbetalingen for overarbejde, den ekstra december-løn samt flere andre løntillæg. Det betyder, at politiet nu arbejder under forringede vilkår.
 

Mens flere politikredse tidligere på måneden demonstrerede på gaderne i Madrid, har betjente i Málaga besluttet at gå anderledes til værks.
 

De arbejder de timer, de skal – og ikke mere. Og i solidaritet med resten af resten af landets lønmodtagere, som også kæmper med nedskæringer, nøjes betjentene med at give advarsler i stedet for bøde i det omgang, det er muligt.
 

Beslutningen har haft omgående virkning på kommunens indtægter med en voldsom nedgang.

 

6.500 færre bøder om måneden

Der blev i 2010 udstedt 174.586 bøder. Året efter var tallet steget til 185.794, mens det frem til oktober i år kun har været på 93.462. Det svarer til, at der i år kun er udstedet 9.000 bøder om måneden mod 15.500 sidste år.
 

Hovedparten af de bøder, der udstedes i Málaga, vedrører ulovlig parkering med et gennemsnitligt beløb på 200 per bøde. Alene her er kommune gået glip af en indtægt på 15 millioner euro.
 

Talsmand for politiet og brandvæsnets fagforening, UPLB, Francisco Corpas, forsikrer, at der ikke er tale om omgåelse af loven.
 

- Når det gælder mindre trafikforseelser, vil politiet nøjes med at give en mundtlig advarsel i de tilfælde, hvor det er muligt, siger han.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.