13-årig pige faldt i brønd
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 09/12/2019 - 11:28
Samfund og Politik
ULYKKE: I går faldt en pige ned i en flere meter dyb brønd, men heldigvis så hendes mor, at det skete.
Søndag blev vi taget tilbage til en af de største og mest uhyggelige sager fra dette år, hvor den lille dreng Julen omkom i en dyb brønd tilbage i januar.
Heldigvis havde denne dag et meget bedre udfald.
I går kunne brandfolkene i Cádiz nemlig redde en 13-årig pige, der var faldet i ned i en brønd i Puerto Real.
Pigen var i fuld gang med at lege, da hun pludselig ved et uheld faldt ned i en 10 meter dyb brønd.
Kort efter klokken 14:30 anmodede lokalpolitiet via alarmcentralen, Emergencias 112, om assistance ved en sag om en pige, der var faldet i en brønd på Carretera El Portal. Det var hendes mor, som havde slået alarm.
Den store alarm lød

Brandfolkene fik pigen reddet op
Straks aktiverede Emergencias 112 alt, hvad der kunne kravle og gå, så der blev anmodet om hjælp hos brandmændene fra Cádiz, Policía Nacional og ambulancereddere, der sendte en lægeambulance til stedet.
Lokalpolitiet rapporterede, at barnet var faldet, mens hun legede på metallåget på brønden, der var i stykker.
Den lille pige blev endelig reddet op af brandfolkene og bragt til Puerto Real-hospitalet. Hun havde symptomer på hypotermi, men var ellers i fin form.
Hvordan kan det ske?
Med historien om Julen i baghovedet, er den her sag jo en ren solstrålehistorie, men der er noget ruskende galt, når det kan ske igen og igen, og at der ikke skete noget mere alvorligt denne gang er mere held end forstand. Og hvorfor sker det igen og igen?
Sagen er den, at de bores mange steder efter det eftertragtede vand i undergrunden, og på landet er de fleste helt afhængige af private brønde.
Der findes i sagens natur strenge regler for, hvordan den slags boringer skal udføres, og hvordan de efterfølgende skal sikres.
Men mange steder følges de ikke, og det er overladt til forbipasserende at sørge for at holde sig fra udgravningerne.
Brønddæksler er generelt ret sjældne på landet. Spørgsmålet er, hvor man der skal dø, før der bliver gjort noget alvorligt ved problemet.
Kan måske også interessere dig
Vil begrænse adgang til sociale medier for at beskytte børns mentale sundhed og trivsel
VIDEO: Spanien - og måske Danmark - går til kamp mod 'Det Digitale Wild West', så sociale medier skal være forbudt for alle under 16 år. Hvad mener du?
Spanske producenter advarer Bruxelles: ″Den europæiske bil forsvinder, som vi kender den″
Præsidenten for Anfac og Renault Spanien, Josep María Recasens, kræver handling fra myndighederne for at imødegå sektorens mange udfordringer.
Oplevelses-artikler for alle …
Få en smagsprøve på fire af de i alt 767 oplevelses-artikler, der ligger klar til dig i vores arkiv.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















