4G-netværk opgraderes på Kysten
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 04/08/2015 - 01:00
Penge & Forbrug
FORBRUG: Ekstremt langsomt internet driver alle til vanvid, men fat mod. Løsningen er lige om hjørnet.
Telefonica, Vodafone og Orange kan snart tilbyde sine kunder et forbedret 4G-netværk på Costa del Sol i denne uge.
Teleselskaberne er gået i gang med opsætning af nye master, som giver beboere og turister i området bedre dækning inde i bygninger og i et større geografisk område.
Det skriver diariosur.es
Opgraderingen er begyndt i denne uge i Marbella, Fuengirola og Manilva, og i næste uge kommer turen til Estepona.
800-MHz får løft
4G-netværket findes allerede på Kysten, men de nye master, der sender på 800 MHz-båndet er giver bedre adgang, fordi de har en længere rækkevidde end de eksisterende master, der sender på højere frekvenser.
I tætbefolket områder bruger selskaberne typisk en højere frekvens, fordi det giver en hurtigere forbindelse, og så er der også færre problemer med spidsbelastninger.
Derfor giver det kun mening at opsætte 800 MHz-masterne i byer af en vis størrelse.
Forbedringerne af 4G-netværket bliver udført af firmaet 'llega800', og selskabet svarer gerne på spørgsmål fra borgere i de områder, der snart får nye muligheder med 4G, men du bør nok alliere dig med en spanskkyndig, hvis du ikke selv er det, for selskabets hjemmeside er kun på spansk.
Kan måske også interessere dig
Levende historie med unik bjergarkitektur - Millionhjælp efter skovbrande - Ryanair med rekordoverskud
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Flypris Indekset: Spanien - Danmark
Her kan du se, hvorledes flypriserne har udviklet sig fremadrettet.
Lysets kyst - lige rundt om hjørnet
Costa de la Luz - ″Lysets kyst″ - er nok noget af det nærmeste, vi kan komme det danske Vesterhav, når det er bedst.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















