Adoptivforældre får hård straf
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 13/11/2015 - 11:42
Krimi og katastrofe
KRIMI: Spansk par har hver fået 18 års fængsel for mordet på deres 12-årige adoptiv-datter. De er kendt skyldige i at have bedøvet og kvalt hende, hvorefter liget blev efterladt i skoven.
Tidligere ægtepar er blevet idømt hver 18 års fængsel for af have bedøvet og kvalt deres 12-årige kinesiske adoptivdatter.
De ni jury-medlemmer i Galicien kendte den 30. oktober enstemmigt parret skyldig i at dræbe deres datter, Asunta Yong Fang Basterra Porto.
Pigens lig blev fundet på en skovsti nær Santiago de Compostela i september 2013.
Læs mere om sagen og retssagen her
Sådan gjorde de
Domstolen i Santiago de Compostela idømte torsdag Rosario Porto, en 46-årig advokat, og hendes eksmand, den 51-årige journalist Alfonso Basterra, hver 18 års fængsel for mordet, lyder det fra dommeren i en erklæring.
Parret er begge fundet skyldige i at have planlagt mordet, men selve kvælningen blev udført af moderen.
Forældrene gav Asunta forskellige doser af det beroligende middel Orfidal i månederne op til mordet for at teste virkningen, inden de endelig gav den lille pige en stærk dosis, så hun mistede bevidstheden, så de kunne kvæle hende ihjel med et reb uden pigen at kunne kæmpe imod.
Under retssagen fortalte Asuntas violinlærer i vidneskranken, at to måneder før pigen blev fundet død, havde hun været meget sløv og ude af stand at spille sit instrument.
Parret har hele tiden nægtet sig skyldig og har tænkt sig at appellere dommen.
Kan måske også interessere dig
Hemmeligheden bag det gode seniorliv: Kvalitet er vigtigere end antallet af år
Consuelo Borrás, professor i fysiologi ved universitetet i Valencia er en af Spaniens førende eksperter i gerovidenskab.
10 rigtigt go’e grunde til at besøge Spaniens smukke hovedstad i efteråret
Madrid er fyldt med alt, hvad hjertet kan begære - og lidt til!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.

















