Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dansker omkommet på Solkysten

Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 11/12/2019 - 07:00

Krimi og katastrofe

ULYKKE: Én person er død og fire er kvæstet i en kollision mellem to personbiler i Mijas, Málaga. Guardia Civil bekræfter, at tre danskere sad i den ene bil, mens to finner sad i den anden.

Kort før klokken 21:40 søndag modtog alarmcentralen i Málaga en meddelelse om en frontal kollision mellem to køretøjer i Mijas.

Helt præcis var bilerne forulykket på Coín-vejen A-7053 ved Km. 9 af i retning mod Coín.

Klokken 11:30 onsdag har Spanien i Dag fået bekræftet hos Guardia Civil, at der sad tre danskere i den ene bil og to finner i den anden.

En dansk kvinde, der sad på passagersædet foran, omkom, mens hendes partner, en dansk mand, kørte og blev alvorligt kvæstet. På bagsædet sad en ung, dansk kvinde, der også blev alvorligt kvæstet. Bilen, de kørte i, var en bordeaux-rød Peugeot 306 cabriolet.

Laila Andersen er navnet på den omkomne, mens hendes mand, Jan Andersen, kørte bilen. De bor nær området, hvor ulykken skete.

Spanien i Dag kender også identiteten på den tredje dansker. 

Ingen af de to finske mænd kom alvorligt til skade.

Politiet kan ikke oplyse noget vedrørende skyldsspørgsmålet og heller ikke noget om, i hvilken retning hver enkelt bil kom kørende. Ud fra brandfolkenes billeder (i bunden af artiklen her), ser dt dog umiddelbart ud til, at den røde bil er havnet i den modsatte vejbane, og en hvid bil er kørt frontalt ind i passagersiden af den røde.

Ulykken skete nær rundkørslen ved Entrerrios og byggemarkedet Bigmat

En dansker, der bor i området, fortæller til Spanien i Dag, at hun bemærkede voldsomt mange udrykningssirener på tidspunktet, og alt blev da også sat ind til den meget voldsomme ulykke.

Koordineringscentret sendte straks både ambulancer, betjente fra Guardia Civil og lokalpolitiet samt brandfolk fra Mijas. 

Det skriver Juntadeandalucia.es i en pressemeddelelse.

Her oplyses det videre, at én person omkom i ulykken, mens fire blev kvæstet og hastet til Hospital Costa del Sol i Márbella. 

De kvæstede er den 19-årige danske kvinde og tre mænd på henholdsvis 37, 53 og 71 år. Danskeren er ham på 53.

Spanien i Dag afventer trods gentagende henvendelser fortsat bekræftelse af disse oplysninger fra Udenrigsministeriet i Danmark, men har altså fået det bekræftet hos Guardia Civil.

OPDATERING: Efter et døgn bekræfter de danske myndigheder endelig den tragiske sag:

"Udenrigsministeriets Borgerservice kan bekræfte, at en dansk statsborger er omkommet i Spanien. De pårørende er underrettet. Udenrigsministeriets Borgerservice har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere i sagen."

Kilder i danskermiljøet bekræfter

Flere kilder blandt de fastboende danskere på Solkysten bekræfter også den uhyggelige sag.

Den omkomne er en 54-årig dansk kvinde, mens en af de kvæstede er kvindens 53-årige mand, der har fået brud på ben og muligvis hofte og skal opereres "lige straks".

Den tredje person i den røde bil - altså den 19-årige dansker - skulle ifølge kilden også skulle have brækket benene. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.