Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Beskidt dans i Málaga

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 25/07/2017 - 01:00

Kunst & kultur

VIDEO: Klassikeren over dem alle kan nu opleves på de skrå brædder med masser af erotisk dans og god musik.

Biograf-klassikeren 'Dirty Dancing’ har efterhånden en hel del år på bagen, men det bliver historien ikke ringere af.

Historien om Babe og Johnny i de glade 60’ere, der mødes på familiehotellet. Han er ansat som danselærer og underskøn. Hun er fars pige kan ikke holde nallerne fra ham.

Filmen ramte biograferne i 1987, og havde Patrick Swayze, Jennifer Grey, Cynthia Rhodes og Jerry Orbach på rollelisten. Næsten en tredjedel af filmen er dansescener.

Kæmpe succes

Filmen blev lavet med et meget stramt budget af et nyt filmselskab og med hidtil ukendte skuespillere, undtagen Broadway-legenden Jerry Orbach i en birolle. Men Dirty Dancing blev en kæmpe succes og indtjente over 1,1 milliarder kroner på verdensplan.

Soundtracket klarede sig også helt okay og fik flere priser - blandt andet hittet "(I've Had) The Time of My Life", som vandt både en Golden Globe og Academy Award for Best Original Song og en Grammy Award for Bedste duet.

Siden premieren i Australien i 2004 har stykket spillet for fulde huse i hele verden. Sidste år blev historien opført som musical i Danmark for første gang med Silas Holst i hovedrollen.

Nu bliver den opført i Málaga, og “Johnny og Babe” gav en lille smagsprøve på havnefronten Muello Uno i Málaga:

Du kan opleve Dirty Dancing i Teatro Cervantes, tirsdag til søndag frem til den 6. august.

De fleste af sangene er på originalsproget engelsk, mens replikkerne er på spansk. Men det er ikke vanskeligt at følge med - nu er det jo heller ikke jordens mest komplicerede plot...

Billetterne koster mellem 20 og 60 euro, afhængigt af dagen og tidspunktet. Bestil her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.