Fra drue til dråbe til dit og mit glas

PrintPrint Share this
UDFLUGT: Tag med danske Pia Bruun op i bjergene i det skønne La Axarquía og besøg historisk vinproducent, smag på varerne og få samtidig frokost. Pris: 57 euro.

De fleste ved, at der produceres vine i Málaga, og mange har allerede prøvet en Málaga Dulce - den karakteristiske søde hedvin.

 

Knapt så mange har bemærket at man også producerer bordvine. Især rødvine begynder at vinde indpas på hylderne blandt lokale 'fein-smeckere'.

 

Og man behøver ikke at køre langt for at smage på sagerne.

 

Oppe i den lille bjerglandsby Moclinejo i La Axarquía finder vi en af områdets store vinproducenter: Bodega Dimobe.

 

Spanien i Dag laver en ny tur mandag den 11. marts. Vi kører fra feriapladsen i Fuengirola (se kort her) klokken 08:30 og fra Hotel Sol Timor i Torremolinos (se kort her) klokken 09:00. 

 

 

Startede for 100 år siden

Firmaet blev grundlagt af Juan Muñoz Navarrete i 1927. Til at starte med bestod høsten af druesaft, der kunne være i syv små egetræstønder.

 

Men med årene voksede produktionen og udvalget blev større, så Dimobe i dag er et respekteret navn for fremstiling af vin.

 

Her har vi nogle af de gamle tønder - og skulpturer af grundlæggerne

 

Dimobe drives i dag af familiens tredje generation; brødrene Muñoz Anaya. De satser stort på, at Dimobe bliver kendt for sit udvalg af bordvine og hedvine.

 

Firmaet har sit eget lager samt produktions- og distributionssystem, og det skorter ikke på ambitiøse planer om international ekspansion.

 

Moderne beholdere til opbevaring af saft

 

Her kan du læse mere om Dimobe

 

På turene den 12. februar og den 13. marts skal vi se lidt af det hele: Både vinmarker og produktionshal.

 

VI besøger også den gamle bodega med vinpresse, egefadstønder og et hav af redskaber, som dengang blev brugt til fremstilling af vin.

 

Faktisk kan man næsten kalde den gamle bodega for et egnsmuseum med sit eget tema: Vin.

 

Vi ser vinpresse og hører, hvordan man lavede vin i gamle dage

 

Program

Vi kører fra opsamlingsstederne forbi Málaga til Moclinejo. Køreturen fra Torremolinos varer cirka en times tid

 

Der høstes på markerne i august og september

 

Besøget starter ved vinmarkerne.

 

Her får vi at vide, hvordan man dyrker vin i Sydspanien, for det er ikke det samme, som at dyrke vin i Nordspanien. Varme og tørke har stor indflydelse på vinens karakter.

 

Bagefter kører vi ind til Moclinejo, hvor vi forlader bussen og efter en lille spadsertur gennem landsbyen er der kaffestop ved en af barerne på torvet. 

 

Lokale kunstnere sætter deres præg på stemningen

 

Derefter skal vi besøge bodegaen. Her ser vi hvordan man opbevarer vin og hører om processen fra drue til dråbe.

 

Vi ser også den ældste del af bodegaen - altså der hvor det hele startede for snart 100 år siden. 

 

Her hænger den gamle, tunge bjælke, som blev brugt til at presse druer med

 

Vi ser gamle brugsgenstande, redskaber og klenodier fra en svunden tid. Det gælder for eksempel de gamle tønder fra 1845.

 

Pia Bruun på besøg i museet

 

Vi skal naturligvis også smage på den lokale vin. Her kan i selv bedømme kvaliteten af rødvine produceret et stenkast fra Costa del Sol.

 

Efter besøget hos Dimobe skal vi have frokost på den lokale restaurant på torvet i Moclineja, hvorefter turen går tilbage til kysten.

 

Det er en fornøjelse at spadsere gennem byen. Indbyggerne er med til at udsmykke gaderne

 

Praktisk information

Husk fornuftig beklædning og fodtøj i henhold til vejr og temperatur. Tag hellere for meget med end for lidt.  

 

11. marts 2019

  • 08:30 Afgang fra El Recinto Ferial (feriapladsen) i Fuengirola

  • 09:00 Afgang fra Hotel Sol Timor i Torremolinos

  • 17:00 - 17:30 (ca.) retur til de to opsamlingssteder

 

Pris: 57 euro som inkluderer transport, rundvisning og vinsmagning, frokost (forret og hovedret og øl, vin eller vand samt kaffe eller dessert) og dansk guide.

 

Tilmelding 

 

Tilmelding på mail: pia.bruun@gmail.com med oplysninger om antal deltagere, telefon og ønsket påstigning.

 

Herefter modtager du oplysning om betaling.

 

Du kan også ringe hvis du har spørgsmål på tel: +34 686 454 717

 

Tilmelding er bindende. Ved aflysning senest tre dage inden afgang refunderes 50 procent af prisen. Herefter intet.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software