Hjerteskærende og ganske ufatteligt

PrintPrint Share this
KLUMME: Immigranter. Når fjerne problemer bliver nære, hvad ville du så vælge? (vi advarer om stærke billeder i en video)

Tænd for fjernsynet. Skift til en anden kanal. Skift til et andet land. Skift til en anden avis. 

 

Du vil ikke kunne flygte fra det problem, som gennemsyrer Europas dagligdag. Du har sikkert en teori om det. 

 

Men ved du, hvad du ville gøre, hvis du skulle se direkte ind i de dødsmærkede øjne?

 

De bestemmer politiken og truer eller skaber politiske liv. De er blevet det første, det mellemste og det sidste punkt på vores dagsorden.

 

Velkomment krydderi 

Immigranter, der engang var et krydderi på tilværelsen, er blevet et altoverskyggende problem.

 

Alle i Danmark kunne håndtere dem, da de i sin tid ankom, pænt inviterede og længselsfuldt ventede. 

 

Flygtninge i både kom også, men de var helt eksotiske, fordi de kom fra Vietnam, og så jo så søde ud. De åbnede en grillbar og blev i 20 år ved med at sige ‘spise her - med hjeeem’.

 

I Spanien, som vi selv immigrerede til, gik det også fint fra starten. Det gjorde det også i resten af Europas lande. 

 

Det gør det ikke mere.

 

For der kommer for mange. 

 

Science fiction er virkelighed

For 40 år siden så jeg et engelsk science fiction-drama på tv, der viste, hvordan udsultede, afrikanske og asiatiske emigranter simpelthen gik i land i Sydeuropa og gik mod nye muligheder. 

 

De havde mistet tålmodigheden og ville selv hente det, vi havde, og som de blev holdt væk fra.

 

Jeg så ikke slutningen. Jeg syntes, den var for langt ude.

 

I dag kommer immigranterne stadig i både. Men de er ikke længere søde. De er halvdruknede, udsultede, ruinerede af at skrabe penge sammen til at betale de mafiafolk, der står bag deres tur til Grækenland, Italien, Malta eller Spanien. 

 

Til det sted, hvor de tror, der er et nyt liv - eller bare et liv i det hele taget. Europa.

 

Alle siger fra

Men Europa vil sgu ikke have dem. Der er ikke plads, der er ikke arbejde, der er ikke boliger, og der er især ikke økonomi.

 

Grækerne sagde tidligt fra. De uddelte bøder til turister, der købte kiks til afrikanere, der vadede i land og håbede på hjælp. 

 

I Danmark fik folk fængselsstraf for at køre de immigranter, der gik på motorvejene, til Sverige.

 

Men det var selvfølgelig ikke de eneste lande, der reagerede. Der blev problemer i dem alle sammen, faktisk. Mure, afvisninger, stram politik og her på det sidste måske noget, der ligner uagtsomt mandrab.

 

Italien har fået helt nok. Europa hørte ikke så godt de gange, italienerne bad om hjælp i EU, fordi folk fra havet fossede ind i deres land, og de med deres elendige økonomi ikke kunne klare presset. 

 

Resultatet blev, at de sagde nej, og immigranterne så flød målløst rundt i Middelhavet, mens Europa sad og håbede det bedste for dem ved tv-skærmene. Håbede på et mirakel. En løsning.

 

Flere og flere

Flere end 1.400 er omkommet alene i år. Fra Italien lyder det, at det kender de ikke noget til. Og flere kommer til Spanien. Allerede nu er der kommet flere end hele sidste år.

 

I denne måned har den spanske NGO Open Arms reddet folk, der blev afvist i Italien og sejlede rundt på havet uden noget håb om at komme i land. Valencia og Barcelona blinkede først og modtog de skibbrudne.

 

Spanien har i alt modtaget 22.000 emigranter i 2018. Det er en fordobling af antallet fra sidste år. 

 

Størstedelen af dem er kommet illegalt og er sendt retur, men de er dog blevet reddet i land. Somme tider med fare for redningsmændenes liv og lemmer.

 

Kvinde og to lig

Senest har Open Arms med sine to fartøjer, der sejler rundt i Middelhavet, reddet en 40-årig kvinde fra Cameroun, der flød på havet. Hun var ikke i en båd, men lå om klamrede sig til vraget af en gummibåd. 

 

Open Arms siger, at den libyske kystvagt skød båden i sænk, da kvinden nægtede at tage med tilbage til Libyen, hvor der var risiko for tæsk og voldtægt. 

 

Hun lå alene tilbage sammen med liget af en kvinde og et lille barn. Italien gik med til at tage imod hende, men ikke de to lig. Så hun flød egentlig bare rundt og ventede på døden.

 

Se videoen her (vi advarer om stærke billeder):

 

 

Hvad ville du gøre?

‘Open Arms’ er ikke ligefrem, hvad flygtninge og immigranter møder i dag. De vil temmelig sikkert aldrig mere blive modtaget med åbne arme - det er en illusion.

 

Men når man ser ind i øjnene på den kvinde, der troede, at hun havde valgt en vej, der førte til døden i jagten på et liv, der var værd at leve, kan man ikke lukke sine egne.

 

Problemet er vores alle sammens. Det er vores opgave at løse det. 

 

Vi kan ikke bare overlade det til kyniske kystvagter og egoistiske politikere.

 

Jeg er selv egoist. Jeg ønsker ikke at opleve, at en science fiction-gyser bliver til virkelighed i min tid. Men jeg kan ikke lade folk dø - kan du?

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend

Dorrit Barrett

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque