Drama i Málaga
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/10/2015 - 11:12

Fly & trafik
KRIMI: Betjente blev kvæstet, efter en personbil kørte direkte ind i dem. Da flugtbilen blev undersøgt, gjorde politiet store øjne.
To betjente fra Guardia Civil i Málaga blev kvæstet i en trafikulykke onsdag, da deres køretøj blev torpederet af en anden bil.
Politiet var ret opsat på, at få bilen bragt til standsning, da man på en eller anden måde mente, at personerne i bilen opførte sig underligt. Det viste sig, at betjente havde ret i deres mistanke om, at der var ugler i mosen, for personerne i den anden bil var i hvert fald slet ikke interesserede i at tale med politiet.
Det udviklede sig dramatisk, da føreren af bilen ganske enkelt smækkede speederen i bund og brasede direkte ind i politibilen. De to betjente kom til skade, men dramaet endte altså også dér, da begge biler blev fuldstændigt smadrede i sammenstødet.
Og så kunne politiet hurtigt konstatere, at personerne i den anden bil havde haft en rigtig god motivation for at forsøge at undslippe politiet.
Bilen var fyldt med hash
Bilen var lastet med 1.900 kilo hash og med en gadeværdi på 1.600 euro for bare et enkelt kilo, var der tale om en mindre formue.
Angiveligt skulle ingen være kommet alvorligt til skade.
Kan måske også interessere dig
Vueling forstærker sit vinterprogram - særligt på steder, hvor Ryanair har trukket sig ud
Vueling udvider med 400.000 flere sæder denne vinter.
Nye spanske forholdsregler mod Israel på ministerrådet tirsdag
Forhandlinger: Sumar foreslår blandt andet at vedtage en lov om våbenembargo og at tilbagekalde ambassadøren i Tel Aviv.
Glædelig jul med alt godt fra havet, pink plastik, Jesus og cava
Andesteg, kravlenisser og juletræ har du nok ret godt styr på - men hvad gør man i Spanien?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.