Fængselsstraf for ulovligt byggeri
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/04/2015 - 01:00
Bolig
BOLIG: Kvinde er blevet idømt en klækkelig bøde og seks måneder på vand og brød for at have bygget ulovligt på sin egen grund.
Byggerodet med ulovlige huse er et langvarigt og velkendt problem, som myndighederne længe har forsøgt at rydde op i.
Det har en kvinde i Málaga-provinsen i dén grad fået at mærke. Provins-retten i Málaga har netop stadfæstet en dog fra en lavere retsinstans.
Væk med hus – og ejer
Umiddelbart kommer kvinden til at fortryde, at hun ikke havde alle tilladelser i orden, inden hun begyndte opførelsen af to bygninger på sin grund, som retten har defineret som uegnet til bebyggelse.
De ene af de to bygninger er et to-etagers hus med et boligareal på hundrede kvadratmeter. Men det ser ud til snart at blive noget, man skal tale om i datid.
Begge bygninger skal nemlig rives ned, og kvinden er blevet idømt en bøde på 3.600 euro og seks måneders fængsel.
Tidligere byggegrund
Forsvarsadvokaten har argumenteret med, at der tidligere lå en bygning på grunden. Det har retten givet forsvaret ret i.
Dog lagde retten også vægt på, at ikke en eneste væg af den oprindelige bygning stod tilbage. Derfor kunne projektet ikke defineres som en ombygning.
Kan måske også interessere dig
Nye boligregler i Spanien: Gulerod til udlejere og tryghed til lejere
Incitamenter, begrænsninger og nye rettigheder
Danske statsborgere involveret i kidnapning og drab i Málaga
VIDEO: Fem personer er anholdt i Spanien, mens fire er blevet sigtet i Danmark, hvoraf de to allerede er fængslet for lignende forhold.
Kom med til et sted, der tager pusten fra selv den mest erfarne rejsende
Lidt af det hele, men en særlig form for paradis.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















