Få nu tøj på!

PrintPrint Share this
SAMFUND: Badenymfer og mandemaver hører til på stranden. Kystkommune vil uddele bøder til sommer, hvis folk er for letpåklædte i bybilledet.

Hvis du synes, at det jo for pokker er sommer, og at den eneste fornuftige påklædning er afklædning, skal du vælge et andet sted at være end Marbella. 

 

Kystkommunen er nemlig træt af ‘de skjorteløse’, så til sommer kommer det til at koste 750 euro for bar mave eller det, der er værre.

 

Det skriver Diariosur.es

 

I den populære turistby er man blevet grundigt trætte af al den bare hud i gaden, og i  paragraf 63 i byens vedtægter kommer der til at stå, at det er forbudt at gå med nøgen overkrop.

 

- Man må ikke opholde sig eller færdes på offentlige steder nøgen eller med nøgen overkrop, i undertøj, med tøj, der viser genitalierne eller intime områder på kroppen, lyder teksten, og den er ikke til at misforstå. 

 

Det er ikke den første spanske by, hvor for meget hud i bybilledet får myndighederne til at tage bøder i brug. I Barcelona har der længe været risiko forbundet med Adam- og Eva-lignende kostumer. Læs mere her

 

Badetøj ved strand og pool

Badetøj begrænses i fremtiden også til områder ved vandet - ikke for eksempel på paseo’en.

 

Og tendensen til at daske rundt i strandtøj især i centrum og Puerto Banús bliver der nu sat en stopper for.

 

Ikke flere Lolitadukker

En anden ting, den nye forordning vil sætte prop i, er den udbredte brug af oppustelige sexdukker og kæmpegenitalier, som har været en fast ingrediens ved de mange polterabend’er, folk rejser til Marbella for at afholde. 

 

Den slags må ikke slæbes rundt på gader og torve, da de “forstyrrer den fredelige sameksistens mellem borgerne” og er hverken æstetiske eller hygiejniske.

 

Der skal nok være nogle kommende brude eller gomme, der skal have ændret lidt på planerne for sidste nat i frihed...

 
Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque