Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fanger flere brandmænd end fisk

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 22/06/2018 - 01:00

Vejr og natur

VIDEO: De er klamme og kan være et smertefuldt bekendtskab. Invasionen af brandmænd er på retur, men kan de komme igen?

Den fuldstændigt overvældende invasion af vand- og brandmænd, der holdt hundreder beskæftigede med at rense strandene mellem Málaga og Nerja, ser ud til at stilne af.

Fiskerne klager dog stadig over, at de får flere brandmænd end fisk i nettene, på trods af at man alene mellem Torrox og Nerja har fjernet 12 ton af de ulækre blævreklumper siden lørdag. Læs mere her

Det har hjulpet en del, og det samme har gunstige strøm- og vindforhold, der fører klatterne væk fra Málaga-området.

Fiskerne har haft fyldte net:

Kommer de igen?

Men nu er spørgsmålet så: Kan det ske igen? Ingen kan helt svare på det, men det kan i hvert fald ikke afvises.

Eksperterne mener, at årsagen til, at brandmændene, der normalt kommer i relativt små banker, pludselig er eksploderet i vandet omkring os, er mindst én af de følgende:

Masser af goplemad, som der kommer mere og mere af i Middelhavet, den globale opvarmning, strøm, vind og stor tilvækst i populationen.

Det er umuligt at forudse, om det vil ske igen, men folk opfordres til at holde et vågent øje langs kysten, så myndighederne lynhurtigt kan sætte foranstaltninger ind igen.

Pis ikke på det!

Og hvis du er så uheldig at blive brændt, skal du hverken tisse på det den smertende hud eller vaske den med saltvand. 

I en fjernsynsudsendelse onsdag understregede læge Peter Qvortrup Geisling, at det er direkte modproduktivt. 

Begge dele får det til at gøre mere og længere ondt. Tag i stedet et kreditkort eller noget andet hårdt og skarpt og skrab de giftige tråde af huden i én retning.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.