"Fattigrøve" på hjul og skinner

PrintPrint Share this
WEEKEND: Dorrit og Ebbe tog springet fra Málaga og hoppede ombord på Expreso de La Robla i Nordspanien. Her får du deres ærlige mening om tog-eventyret.

Vi elsker at rejse med tog. Vi elsker  gamle tog endnu mere. Tanken om at kunne forene de to ting, slog os, da vi første gang så artiklen om Spaniens skønne orientekspresser.

 

Tilgængelig for gangbesværede og assisterede kørestolsbrugere

 

Tænk at rejse igennem det smukke land i så lækre omgivelser! 

 

Kun to ting afholdt os for en tid fra at springe til: Prisen og det faktum, at fruen i huset ikke kan klare sig mere end omkring hundrede meter på egne ben.

 

Der er kommet en kørestol ind i vores liv, men ville den også kunne komme ind i et tog?

 

Luksus er dyrt, og der stod ikke syv dage med El Andaluz eller El Transcantábrico på vores relativt beskedne pensioner. Men der var jo også en kortere tur, fire dage med Expreso de La Robla. Den kørte ovenikøbet gennem Nordspanien, som vi ikke kendte og gerne ville opleve, og endte i Bilbao. 

 

Og der var hotelovernatning en nat før og én nat efter togturen. Mulighed for at opleve Bilbaos fantastiske Guggenheim-museum. Næsten ti tusinde danske kroner pr. mand, men hvad pokker - vi sprang til.

 

Folk sagde til os, at for det beløb kunne vi komme til Thailand i ugevis, men hvad skulle vi i Thailand?

 

Togets rute fra León til Bilbao

 

Rasmus på rejsebureauet 'Spain is more' blev lidt bekymret ved oplysningen af kørestolen. Den ville ikke kunne køre rundt inde i toget.

 

Men hvis jeg kunne klare mig selv indendørs, var der ingen problemer, mente han. Vi betalte i maj, kiggede lidt på nettet og glædede os hele sommeren til vores luksusrejse i midt september. 

 

Kold start

Vi bor i Málaga, hvor der på afrejsedagen var 30 grader, og da vi kom til León den første aften, indså vi, at vi havde glemt, hvor højt byen lå. Der var 11 grader, og vi frøs bitterligt i vores Málagatøj.

 

Vi skulle starte vores tur fra Feve-stationen i León næste dag. Den var lukket på grund af ombygning, men vi fandt hurtigt de andre rejsende.

 

Flest mellem 60 og 75, der ventede spændt på, hvad der skulle foregå på turen. 

 

Rejsebureauet havde ikke givet mange detaljer. Når man rykkede for oplysninger, fik man at vide, at togbanens planer ændrede sig tit.

 

Planen for dag 1 fik vi altså først ved indtjekning i den bus, der skulle køre os til toget efter en times fri leg, desværre i kulde og med lukkede forretninger. 

 

Sødt tog

Chaufføren på bussen løftede ikke et øjenbryn, da han så kørestolen, der røg ind blandt bagagen. Vi var lettede. Toget var bare helt nusert - det kunne have hørt hjemme på en modeltogbane.

 

Der var som lovet en kupé med bad og toilet, og der var aircondition, wifi og stikkontakt.

 

Men det var ikke småt, det var i miniaturestørrelse. I løbet af turen fandt man ud af, at der helst ikke skulle være mere end en i kupéen ad gangen. Ved sengetid stod mændene uden for kupéerne og snakkede, mens kvinderne sminkede af og krøb i seng. 

 

Det var så småt, at vi ikke kunne tage et billede af toilet og bad, men det havde alt, hvad man havde brug for. Dog måtte man stort set stå med det ene ben i badeværelset, når man skulle tage tøj af eller på. Stigen op til overkøjen - der var køjesenge - blokerede for alt, når der var redt op. Men køjerne var virkeligt gode. 

 

Vi sov som sten, indtil vækkerklokken larmede over højttaleranlægget klokken 8, og til sidst syntes vi, det havde sin egen charme at være slangemennesker.

 

Billede af salonvognen: - i den charmerende salonvogn serveredes en fin morgenmad

 

Modtagelsen på toget gik som smurt og lignede luksus. Bagagen kom af sig selv, og der var champagne og velkomstmøde i salonvognen. Den var virkelig vintage for fuld skrue og med komfortable, rigtige stole.

 

Her serveredes morgenmad - dagens eneste måltid på toget. Dagens plan rummede flere udflugter. De viste sig, efter en 30 minutters togtur, at være en meget lang tur med bus. Så lidt mere tog, og aftensmad klokken 21.30. Alle andre end spanierne blegnede.

 

Masser af bus

Busturene blev et fast indslag. Vi fik dagens plan aftenen før og tog med på det meste, men måtte opgive noget, fordi det ikke var egnet til kørestolen. Den blev ellers flittigt og uden brok kørt alle vegne hen. 

 

Meget af det fantastiske landskab blev set gennem en busrude

 

Vi så interessante ting, især var vi betagede af en udgravning af en romersk villas grundplan og fantastiske mosaikgulve.

 

Den romerske villa La Olmeda med  1600 år gamle gulvmosaikker

 

Der var besøg i huler, ved et kanalanlæg, i diverse byer, i et middelalderslot og adskillige kirker.

 

Vores guide var enormt sød og meget vidende og talte meget klart spansk og engelsk. Hun tabte aldrig tålmodigheden.

 

Vi krydsede caminoen...

 

... og så, at pilgrimsrejser ikke kun er for vårharer

 

Servicen var i top - da vi på en udflugt blev fanget af et regnvejr, dukkede der paraplyer op til alle. 

 

I regnvejr uden for Alcazar de Condestables 

 

Problemet var, at de fleste ud fra annonceringen havde forventet en togtur, hvor man kunne gå rundt og snakke med hinanden, mens toget lige så stille lod landskabet rulle forbi. Og sådan blev det ikke. 

 

Mandag kørte toget mellem klokken 7.30 og 9.20, hvor mange stadig sov, og resten af dagen til klokken 21.00 var vi enten i bus eller til fods, når man ser bort fra et kort togophold til lidt hvile inden aftenens middag.

 

Et af den nordspanske naturs spændende luner i Puentedey

 

Passagererne

Rejsekammeraterne var spaniere, englændere, amerikanere og en del australiere.

 

Flere ikke-spaniere havde booket turen som en del af eller enden på en længere tur til Spanien.

 

Alle var søde og behagelige, og den eneste misstemning vi registrerede, var, da catalanerne og madrilenerne begyndte at tale om Cataloniens folkeafstemning. Der gik bølgerne højt, og efter det sad de to grupper ved hver sit bord.

 

Maden var rigelig og som regel god med hyggeligt selskab

 

En af de søde madrilenere satte sig for at lære min husbond mere spansk. Efter klokken elleve, måtte der kun tales spansk, sagde han. Ebbe vred sig, men han lærte faktisk en del.

 

Bortset fra deres udsendte og en enkelt meget bedaget herre, var alle i fin form. En stor hjælp, når guidens udtalelser om, at den næste restaurant lå lige om hjørnet, viste sig at omfatte 20 trappetrin først. Der blev båret en del på den stol!

 

Mad og drikke

Toget havde ingen kabys, så bortset fra den udmærkede morgenmad, blev al mad indtaget på restauranter.

 

De var meget forskellige, og det var kvaliteten af de to daglige varme måltider også. Generelt udmærket, ét virkeligt gourmetmåltid, og ét, som stort set var uspiseligt.

 

Kun ét sted var der flere valgmuligheder, og de to vegetarer stønnede, da de for fjerde gang i træk blev tilbudt scrambled eggs med champignon som eneste alternativ til bøfferne.

 

Drikkevarerne var inkludereret og rimelige. Der var en velforsynet bar i toget. Man annoncerede ikke, at den var fri, men vi kom hverken til at betale den kaffe eller den enkelte drink, vi indtog dér.

 

Bilbao

Bilbao var en super by. Hotellet var faktisk i topklasse og velbeliggende. Vi gik til Guggenheim-museet, der ligesom resten af byen var en stor oplevelse.

 

Guggenheim - et arkitektonisk mesterværk. Hunden er lavet af levende blomster

 

Bilbao havde masser af gode restauranter og fin stemning. 

 

Det lover godt! Restaurant i Bilbao

 

En tur til Bilbao havde vi nok ikke fået uden Expreso de la Robla. Det samme gjaldt indtrykket af det utroligt smukke Nordspanien, som vi slet ikke kendte.

 

Hyggelig gade med udendørs spisesteder

 

Der er arbejdet meget på at gøre Bilbao smukkere

 

Var det pengene værd?

Efter hjemkomsten har folk spurgt os, om turen var pengene værd. Vi svarer ja, for vi fik meget ud af den. Men betegnelsen luksustogrejse er ikke helt rammende.

 

Luksussen var der på hotellet i Bilbao, i den fine service og det enestående gode måltid mad på turen, men toget var et alt for underordnet indslag.

 

Et af de engelske par så vi kun den første aften - han havde piskemæld og kunne ikke køre i bus. De blev på toget og gik en tur, der hvor det stoppede, og fik kun et eneste måltid sammen med os andre.

 

Det ville nok ikke være sket, hvis man på forhånd havde kunnet lokke lidt mere information ud af arrangørerne om, hvad der skulle ske på turen. Og hvis ikke al information, man kan finde på nettet, understreger toget både i tekst og i billeder.

 

Og kørestolen? Jo, da, det gik. Og det kom jeg også til af og til. Kan man det, er der ikke noget at betænke sig på, hvis man vil have en smuk og anderledes oplevelse også på egne hjul.

 
 
 
 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque