Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ferielejligheder i politiets søgelys

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 30/04/2018 - 01:00

Bolig

FERIEBOLIG: Kun hver fjerde bolig, der er registreret som feriebolig, er oprettet i den applikation, som politiet og Guardia Civil bruger til at kontrollere feriegæsterne.

Læs om, hvorfor det ikke er uforståeligt.

Siden den 2. februar 2016, hvor Junta de Andalucía indførte det nye dekret om regulering af feriebolig-sektoren, har Policia Nacional og Guardia Civil overtaget kontrollen med gæsterne i ferieboligerne.

På samme måde som det sker, når gæster indlogerer sig på et hotel.

Ifølge en artikel i DiarioSUR er det kun 23 procent af ejerne med nu registrerede ferieboliger i Málaga-provinsen, der har registreret sig i den omtalte applikation.

I henhold til de seneste data fra Junta de Andalucía har 18.972 boligejere valgt at lade deres boliger registrere som ferieboliger, hvilket igen betyder et volumen på 99.251 sengepladser.

Artiklen udtrykker mishag over, at størsteparten af boligejerne undlader at registrere sig i applikationen, da det er til skade for samfundet og en stor værdi for enhver turistdestination.

Forståeligt

Det bliver dog ikke nævnt, at Junta de Andalucía i sit oprindelige dekret sagde, at indberetningerne til Policia Nacional om ferieboligens gæster kunne ske enten via applikationen, ved at sende fax, ved at overlevere et drev eller ved at indlevere et brev.

Alle måder inden 24 timer efter gæstens ankomst.

De oplysninger har hovedparten af udlejerne holdt sig til. Det var nemlig noget de kunne finde ud af.

Uden at publicere det tydeligt, har Policia Nacional og Guardia Civil nu har ændret procedurer i forhold til dekretet fra Junta de Andalucía.

Nu skal udlejerne benytte applikationen, der kun findes på spansk og som ikke har den samme fleksibilitet, som eksempelvis at sende en fax. Og ja, det er ikke usædvanligt, at Politiets fax slet ikke accepterer at modtage en indberetning.

Ifølge artiklen er der også ventetid på at blive optaget i applikationen. Heller ikke smart, når en boligejer allerede har opnået til tilladelse til udlejning.

Ikke forståeligt

Det er som om, at en lov er blevet søsat uden den mindste koordinering med den nødvendige samarbejdende myndighed: Indenrigsministeriet.

De lovlige ferieboliger er et et stort aktiv for turismen i de byer og områder, hvor myndighederne er glade for det.

På samme måde burde de kvittere med forståelige udmeldinger og applikationer for de udlændinge der stiller deres boliger til rådighed.

Men situationen er som den er. Derfor er der ikke andre muligheder en at tilpasse sig de gældende krav.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.