Fra Málaga til jorden rundt

PrintPrint Share this
KULTUR: Er du sulten efter en gratis, speciel og kulturel oplevelse, stiller Málaga op. Ved Kulturnat 2019 kan du shoppe og gå på museum eller til koncert, mens andre sover.

Et lille kick af kultur sætter kulør på hverdagen, men det kan være lidt vanskeligt at presse ind mellem alle de andre ting, der skal ordnes mellem morgenmad og fjernsynstid. 

 

Málaga, der skiller sig positivt ud for sin store indsats for kulturen, har derfor igennem de seneste 11 år givet en håndsrækning til dem, der har mere lyst end tid til kultur. 

 

På ‘La Noche en Blanco’ kan du besøge museer og andre kulturforanstaltninger på tidspunkter, hvor kustoder, skuespillere og andre kulturformidlere normalt er gået hjem i seng.

 

Det skriver rådhuset i en pressemeddelelse.

 

I år finder Den Hvide Aften sted den 18. maj i timerne mellem klokken 19:00 og 01:00. 

 

Bemærk tidspunktet, for det har ændret sig lidt i forhold til foregående år, da man har undersøgt, hvad der fungerede og rettet ind efter det.

 

Velkommen på rundrejse

Aftenen er en del af Málagas Kulturuge, der bestemt ikke kommer til at gå stille af. 

 

 

Borgmester Francisco de la Torre og kulturrrådkvinde Gemma del Corral var til stede, da man i sidste uge afslørede årets slogan og illustration: Verden rundt med Málgas kultur. 

 

Plakaten er et boardingkort med “afrejse” fra Málaga og destination: Jordomrejse.

 

Der er ikoner for de forskellige kunstarter i toppen af boardingkortet, og stregkoden er et ønske om en god rejse.

 

 

Og man vil virkeligt gerne give borgerne chancen for at deltage. Der bliver spredt 36.800 flyers over hele provinsen - man skal være virkeligt uheldig for ikke at få én i selve Málaga, Antequera eller Ronda. 

 

Og nettet tages naturligvis også i brug. Oplysninger om begivenheden kan findes på:

  • Facebook: @nocheenblancoMLG
  • Twitter: @NochenblancoMLG
  • Instagram: @nocheenblancoMLG

 

Følg i øvrigt med i lokalpressen for flere oplysninger, når vi nærmer os arrangementet.

 

Stor effekt

Og betyder hele hurlumhejet så noget? Ja, er det korte svar. 

 

Med lidt flere ord kan man sige, at da begivenheden blev søsat i 2008, var der 30.000 deltagere på La Noche en Blanco. I 2018 var det tal vokset til 230.000, og der ventes mindst lige så mange i år. Noget af en succes.

 

Og så er hele oplevelsen altså gratis. Med mindre shoppe-genet også skal luftes...

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque