Fra én diktator til mange

PrintPrint Share this
KLUMME: Er det Kejserens nye klæder, når spanierne går til valg den 28. april? Der er også lige det der med mandschauvinismen og det skæve valgsystem...

Klokken 00:01 natten til fredag gik alle landets partier i gang med at opklæbe valgplakater på de af kommunerne anviste steder.

 

Det var starten på valgkampen til valg nummer 14, siden demokratiet blev indført med konstitutionen i 1977 efter general Francos diktatur.

 

Der er bare det lille “men” ved det spanske demokrati, at det slet ikke er et ægte demokrati, når man ser på vælgernes frie ret til at stemme på netop den politiker, som de foretrækker. Som vi kender det fra Danmark med personlige stemmer, der i den sidste ende er afgørende for, hvem der kommer i Folketinget.

 

Kan kun stemme partisk

I Spanien kan man ikke stemme personligt til hverken parlaments,- regions- eller de kommunale valg. Partierne bestemmer, hvem der skal være nummer 1, 2, 3 etc. på listerne, og det bliver i den rækkefølge, som de bliver valgt alt efter antal opnåede stemmer på partiet. 

 

Det eneste man kan gøre, er at vælge partiets stemmeseddel og lægge den ned i urnen. Har man sat “X” ved stemmesedlens “nummer 7 Clara Bonita”, er den ugyldig.

 

Er det for meget at kalde det for “partidiktatur”?

 

Nu skal man være forsigtig med at anklage nogen for særlige hensyn til særlige venner, men korruption er jo et begreb, som vi i årevis har hørt nævnt alt for mange gange i Spanien.

 

Det kan sagtens være, at opstillingslisterne internt i partierne besluttes gennem noget, der kan ligne demokratiske processer. Men dér stopper demokratiet også. Vælgeren har ikke mulighed for at påvirke det endelige valg af politikerne.

 

Det skæve valgsystem

Spanien har et valgsystem, der kaldes for ‘D'Hondt-metoden’. Den blev oprindelig indført ved valget i 1979, og meningen var, at den skulle styrke de største partier for at skabe stabilitet i Parlamentet.

 

Siden er utilfredsheden med metoden vokset konstant blandt de mindre partier, fordi metoden giver de store partier væsentlige fordele. Således kan et stort parti godt få omkring 20 procent flere pladser i Parlamentet end deres procentuelle stemmeandel giver ret til.

 

Metoden er opkaldt efter den belgiske jurist Victor D'Hondt (1841-1901) og benyttes også af eksempelvis Frankrig, Belgien, Finland, Israel og Japan.

 

Ved valget i 2015 foretog Spanien i Dag en beregning over, hvad valgresultatet ville have været uden D’Hont.

 

Som det ses, vandt PP og PSOE på metoden, mens Podemos og Ciudadanos tabte og gruppen af mindre partier tabte voldsomt

 

Du kan læse alt om D’Hont-metoden her i vores tidligere artikel.

 

Forsøg fra mindre partier på at få ændret metoden har hidtil slået fejl. Det er jo oftest de største partier, der sidder med flertallet, og de er jo ikke ligefrem interesserede i at ændre på sagerne. I hvert tilfælde ikke så længe så længe de er store.

 

Kun mænd med kasketter

Spanierne har mulighed for at stemme på en mand, en anden mand eller en femte mand som landets nye premierminister. Ingen af partierne har tilsyneladende taget til efterretning, at der også findes kvindelige vælgere i landet. Faktisk 17.961.501 kvinder mod 16.838.498 mænd.

 

Ikke engang Ciudadanos, der har Inés Arrimadas, har villet sætte hende frem. Kvinden, der ellers førte Ciudadanos frem til at blive det største parti ved det seneste valg i Catalonien. Min begejstring for hende lagde jeg ikke skjul på i denne klumme.

 

NB: jeg sendte min klumme i spansk version til Albert Rivera og Inés, men der blev forventeligt ikke byttet roller af den grund...

 

Hvad kan og vil valgkampen ændre fra i dag?

Hele verden er jo nok mere eller mindre enige i, at man ikke længere kan stole på meningsmålinger - selvom de er blevet langt mere sofistikerede i deres dataindsamling og prognoser.

 

Ligesom politikerne hænger vælgerne langt ud af halsen i andre lande, er politikerleden også gennemgående i Spanien. Det viser de lave stemmeprocenter med al tydelighed.

 

Hvad vil plakaterne i gaderne, partiernes vælgermøder, annoncer og tilstedeværelse på gaderne i byerne betyde - for ikke at tale om tæppebombe-kampagnerne på de sociale medier? Sandt eller usandt. Tilsvining af andre.

 

Vælgerne vil uden tvivl blive erindret om, at de snart skal tage stilling, hvis de altså har tænkt sig at gøre det.

 

Vi andre, der er frataget vores stemmeret til de nationale forsamlinger i både opholds- og fædreland, kan blot se passivt til og endnu engang undre os over, at det ikke er blevet løst blandt EUs medlemslande. 

 

Meningsmålingerne lige nu

Selvom vi måske ikke kan stole på dem, kan vi på den anden side heller ikke ignorere meningsmålingerne.

 

Der er meget stor forskel på meningsmålingerne fra de forskellige analyse-selskaber.

 

Her har du de seneste 10 målinger

 

Electocracias seneste gennemsnit af samtlige meningsmålinger

 

Udviklingen i tendenserne

 

Måske er netop udviklingen i tendenserne den bedste måling for, hvilken vej det går for det enkelte parti.

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tankespind: Hvor mange ville mon stemme på manden med den flotteste kasket, hvis han havde været i live?

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque