Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Gabriels kyniske drabsmand

Skrevet af Kathrine Hesner, Dorrit, tor, 15/03/2018 - 10:23

Krimi og katastrofe

KRIMI: Flere hårrejsende detaljer er sluppet ud om drabstilståelse fra Spaniens pt. mest hadede kvinde. Måske forsøgte hun at skyde skylden på sin ekskæreste. Drabet på den lille, spinkle dreng forklarer hun som selvforsvar.

Alle er efterhånden på fornavn med Ana Julia Quezada, den dominikanske kvinde, der tirsdag erkendte at have dræbt sin lille stedsøn. 

Den offentlige gabestok er i fuld sving, og alle spørger sig selv: Hvilket menneske er hun?

Hvilen straf risikerer hun, hvis hun bliver kendt skyldig? Læs mere her

Efter tirsdagens to timer lange, hårrejsende tilståelse af, at hun i selvforsvar slog otte-årige Gabriel i hovedet med en økse, og at hun derefter havde kvalt ham, blev hun i sagens natur tilbageholdt på ny. 

Tidligt i morges blev gerningsvåbnet endelig fundet, og der skal udføres grundige retstekniske undersøgelser på den.

Det skriver Diariosur.es

Ville bare hjælpe

Ved tilståelsen forklarede Ana Julia, at det ikke var for at redde sig selv, at hun skjulte Gabriels lig og i de efterfølgende mange dage deltog i eftersøgning af drengen. 

Det var af hensyn til kæresten Ángel, da det ville være for hårdt for ham at vide, at hans kæreste havde myrdet hans eneste barn.

- Jeg gemte liget for at skåne Ángel. På den måde ville han aldrig opdage, hvad der var sket, siger hun.

Den version giver politiet dog ikke meget for.

Du er ikke min mor

En yderligere oplysning lyder mere sandsynlig, selv om den stadig ikke stiller drabsmanden i et sympatisk lys: 

At Gabriel havde råbt til Ana Julia, at hun ikke var hans rigtige mor, og at hun ikke skulle bestemme over ham. 

Dette skulle være sket i det hus, hvor Ana Julia og Angel par ville slå sig ned, og hvor Gabriel var taget ned for at male. 

Han sad angiveligt og legede med økse, som hun vred fra ham og brugte til at smække ham én med skaftet.

Et viltert temperament, altså. Det er den version, politiet hælder til, skriver Sur.es

Uhyggeligt kold

Særligt en detalje fra hendes tilståelse får pulsen op. 

Efter drabet tog hun lige sin cigaretpakke frem og røg en smøg, mens hun overvejede, hvad hun skulle gøre med barneliget ved sine fødder.

Hun endte med finde en skovl og begrave liget nede i et vanddepot på ejendommen.

Vildspor eller overlagt fælde?‘

Ana Julia fortæller videre, at politiet til sidst havde stresset hende til at flytte Gabriels lig, da de bad hende om nøglen til huset ‘Ensomhedens slette’ - la Caña de la Soledad. 

På et tidspunkt i løbet af de mange dages efterfølgende eftersøgning på drengen, fandt netop Ana Julia en af Gabriels undertrøjer i området. Et område, der allerede var gennemsøgt, og undertrøjen var knastør, mens det havde styrtregnet. Meget underligt.

Hun forklarer, at grunden, til at hun “fandt” Gabriels undertrøje ved vandrensningsanlægget var, at hun ville lede politiet på vildspor. 

Men Guardia Civil har andre og mere dystre teorier: Måske var Ana Julia ude på at involvere sin ekskæreste, der kun boede 300 meter derfra. 

Hun havde allerede tidligere angivet netop ham som en, man skulle mistænke, over for Guardia Civil.

Langt CV

I kølvandet på sagen om Gabriel dukker nye vidner op. For eksempel datteren af endnu en af Ana Julias ekskærester. 

Hun siger, at Ana Julia tømte familiens bankkonto, da hun brød med hendes far.

Indenrigsminister Juan Ignácio Zoido, der har fulgt sagen tæt, bar ved Gabriels bisættelse hans blå halstørklæde, som Gabriels mor havde givet ham. 

Hun havde det på hver dag, mens man ledte efter hendes søn, som hun til det sidste håbede at komme til at se igen i live. 

Og Ana Julia var der - dag efter dag - for at trøste hende.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.