Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bliv vinbonde for en dag

Skrevet af Redaktionen, ons, 20/09/2017 - 01:00

Rejser & oplevelser

OPLEVELSER: Midt i druehøsten har du chancen for at besøge en spansk vingård, og der er plads til hele familien.

For sjette år i træk fejrer vingården Bodegas Luzón druehøsten med åbent hus. 

I weekendartiklen 'Vinhøsten er i hus' skriver vi både om årets rekordstore spanske vineksport og de charmerende spanske vingårde. 

Husk at like vores facebookside

Nu har du chancen for at opleve en autentisk spansk vingård i egen person.

Gården Bodegas Luzón ligger nord for Murcia og holder åbent hus for alle indtil den 26. november.

Aktiviteterne på gården har alle at gøre med den vidtstrækkende og spændende vinverden. De foregår indtil den 4. november, hvor det er tid til at fejre gårdens egen Luzón-vin.

Det skriver 20minutos.es.

Hvad er der at lave på en vingård?

Du kan blandt andet høste med din familie, blive ønolog (vinekspert) for en dag eller deltage et vin-orienteringsløb.

De yngste har det også sjovt på gården, selvom de ikke smager frugten af arbejdet

Hen på eftermiddagen vil der være forskellige stande med saucer, søde sager og vin. Der vil også være mulighed for at tage forskerbriller på og lære om vins udvikling.

Bodegas Luzóns vigtigste mål er at bevare og udbrede vinkultur gennem unikke oplevelser for alle interesserede gæster.

Gården er en del af Grupo Fuertes, som varetager mere end 500 hektar vinranker med Monastrell druer. Druesorten er perfekt til området og klarer sig godt på vinmarkedet.

Her kan du finde gården:

Hvis du vil have mere information om, hvordan du bestiller oplevelsen, kan du læse mere på gårdens hjemmeside.

Ny retning

Det kan være, at arrangementet lever på lånt tid, selvom det åbner på sjette år.

I Jerez-provinsen er mange vinbønder begyndt at plukke druer om natten.

Temperaturfaldet gør det bedre for de knoklende arbejdere, men også druernes kvalitet forbedres betragteligt, når de høstes i 19 grader frem for 30.

Der er flere fordele ved at høste om natten (foto: Youtube)

I starten var arbejderne bange for at skære sig i mørket. Efterhånden har de indset, at det er bedre end at knokle under solen.

Den spanske pioner inden for natlig vinhøst hedder Willy Pérez. Ifølge ham griber den nye fremgangsmetode allerede om sig.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.