Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Vinhøsten er i hus

Skrevet af Pia Bruun, søn, 17/09/2017 - 00:01

WEEKEND: Druehøsten er slut. Varme og tørke betyder, at der i år er høstet før tid. Nogle steder er udbyttet mindre end normalt, men i Málaga-provinsens vindistrikter er der optimisme.

Varm og tørt efterår fremskynder vinhøsten i Sydspanien.

De fleste steder ligger vinen allerede og gærer nu.

I vin-distrikterne rundt om i Málaga-provinsen har det i flere uger lugtet lidt syrligt af friskpressede druer.

Saften er hældt i store tanke til gæring, og resterne – skind, kerner, og stilke – ligger i en dynge udenfor og venter på at blive presset til dyrefoder eller brændsel.

De fleste steder er høsten allerede slut

Málaga vinker farvel til en af de tidligste druehøste i Spanien med et lidt lavere udbytte end sidste år. Men der er til gengæld tale om druer af en fremragende kvalitet.

I La Axarquía – området øst for Málaga – er høsten helt overstået, og de omkring halvtreds vingårde er nu i fuld gang med fremstilling af vin.

Druer tørres på solvendte terrasser

Selvom alt afhænger af sort, jord, dyrkningsområde, klima og hvilken type vin, der skal produceres, så er høsten i år fremskyndet med mellem 10 og 20 dage.

Kniv eller saks

Høstningen sker manuelt i de kølige morgentimer. Flere steder høstes der på gammeldags vis.

Det sker med en saks, det samme redskab, som dagarbejderne plejer at bruge til at plukke citroner.

Her bliver druerne høstet med en kniv

Det er også normalt at bruge knive eller - i mange tilfælde - ganske enkelt bare hænderne, som det er tilfældet med Moscatel-druen.

Varmt og tørt efterår

Varmen og manglen på regn har præget høsten, og selv om det ikke har reduceret høstudbyttet radikalt, har det især haft betydning for vindistrikterne i Antequera, Montes de Málaga, Serranía de Ronda og Manilva.

Mindre udbytte, men høj kvalitet

- Denne høst minder meget om høsten fra 2016. Vi taler om en produktion, der er lidt mindre end sidste år, siger José Manuel Moreno Ferreiro.

Han er sekretær for 'El Consejo Regulador' - rådet, der holder opsyn med vinproduktionen.

Han mener ikke, at vinproduktionen i Málaga lider under nedgangen i forbindelse med vinlusen Phylloxera - som stort set udryddede alle druesorter for 150 år siden.

Vinlus ødelægger høsten

- Málaga har et godt rygte. I det 19. århundrede var Malaga den næststørste vinproducerende provins i verden med omkring 114.000 hektar druer. I dag er der knapt 4.000.

Men når der ikke er mere vin, skyldes det mere den nuværende lovgivning, siger han.

For Moreno Ferreiro har Málaga placeret sig på højde med kendte vindistrikter andre steder i landet.

Der bliver fremstilelt mere vin i Málaga-provinsen

Sektoren udvikler sig positivt, og provinsen har på ny prestige inden for vinsektoren.

Udfordringen er at udvikle et godt mærket, og indarbejde nye produktionsområder inden for vine med kvalitetsbetegnelse - de såkaldte D.O. - og så fremme forbruget og fremme eno-turisme, mener han.

Vin af mørket D.O. - Denominación de Origen – er en beskyttet titel for et lokalt vindistrikt.

Tidligst høst i øst

Normalt begynder høsten i slutningen af juli i Axarquía og slutter i Serranía de Ronda i slutningen af oktober med de senere druesorter.

Et af de områder, hvor vinhøsten er ved at være slut, er Álora, der ligger nordvest for Málaga.

Álora er et kendt vindistrikt nordvest for Málaga

Her er de fleste druer af sorterne Merlot, Muscat, Cabernet Sauvignon og Syrah.

Bodegas Pérez Hidalgo, som begyndte med at dyrke vin i år 2000, laver tre forskelige slags, blandt andet en rød vin, Vega Geva, der for andet år i træk har været nævnt som den bedste vin i spanske supermarkeder.

Vinene er omtalt i vinbogen 'Supermarkedernes Supervinos 2018' skrevet af vinkender og forfatter Joan C. Martín.

To brødre, der satser på vin

- Vi starter med at plukke hver dag klokken syv, så druerne er friske. Det gør mosten mere aromatisk, siger Francisco Pérez, der ejer vingården sammen med sin bror José Miguel.

Pérez er professor i ingeniørvidenskab på universitetet i Málaga.

Álora er et af de få steder, hvor man høster med en saksen.

Her bliver der klippet med en saks

- Vi har en gruppe på ti personer, der samler i gennemsnit cirka 4.000 kilo druer om dagen - afhængigt af sorten. Hvis de er mørke, bliver de bragt ned i kælderen, hvor de bliver flået og dækket til, så de begynder at fermentere. Efter et par dage bliver de presset.

- Til tør muscatel bliver druerne flået, presset og hældt på beholdere, hvor vi holder nøje med fermenteringen, forklarer Pérez.

Cabernet Sauvignon er en af de sorter, der er plantet i Álora for at lave rødvin.

Francisco Pérez er overbevist om, at sektoren står over for en strålende fremtid

- Forbruget vokser i hele verden, især af D.O. vine, siger han.

Vega de Geva var udsolgt sidste år, og vi har ikke mere produktionskapacitet, fordi vi ikke har flere vinmarker. I år har vi plantet en halv hektar, men vi skal vente fire år, før den begynder at producere, forklarer han.

Kvalitetsbetegnelser

Der er ifølge Det Europæiske Reguleringsråd registreret 44 vingårde, som tilsammen opdyrker næsten halvdelen af det areal, der er udlagt til vinproduktion i Màlaga-provinsen. 

Der dyrkes omkring 4.000 hektar, hvoraf de 1.700 er inden for D.O.

Málaga blander sig i det gode selskab

På nuværende tidspunkt er over 80 procent af produktionen høstet, og det har givet hen ved fire millioner kilo druer i år.

Sidste år bIev der i Málaga produceret 800 ton spisedruer, 3.500 ton til vinfremstilling og omkring 290 ton til rosiner.

Rekordår

Landbrugs- og fiskeriminister, Isabel García Tejerina, udtalte sidste uge, at en opgørelse over vinproduktionen og eksporten i de seneste 12 måneder peger på et rekordår.

Der er eksporteret vin for 2,71 milliarder euro - 3,01 milliarder, når der medtages alle former for druesaft, aromatiserede vine og eddike - som alle har haft en fremgang i gennemsnitspriserne per liter.

Tilgængelig for alle

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.