Hertugindens intime paradis

PrintPrint Share this
WEEKEND: Vi tager denne gang til hertugindens fortryllende palads Las Dueñas. Det var her Cayetano de Alba smækkede benene op og holdt rigtigt fri.

Besøgende i Sevilla har nu en fremragende mulighed for at besøge et af de skønneste paladser i den andalusiske hovedstad.

 

Hertuginden af Albas elskede palads, Las Dueñas, har slået dørene op for offentligheden med kunstværker, malerier, keramik, møbler og arkæologiske perler. 

 

Tilgængelig for gangbesværede

 

Carlos Fitz-James Stuart, den 19. hertug af Alba og ældste søn af den afdøde hertuginde Cayetana de Alba – har besluttet at åbne en del af paladset Las Dueñas for offentligheden.

 

Det var her Alba holdt til, når hun ville være i fred

 

Las Dueñas var hertugindens tilflugtssted. Det var her hun slappede af i sit eget og familiens selskab væk fra det pulserende liv i den andalusiske hovedstad. Hun brugte stedet jævnligt frem til sin død den 20. november 2014. Hun blev 88 år.

 

Bag lukkede døre er paladset stadig den private residens for hertugen Carlos Fitz-Jame Stuart, som ud over materiel rigdom også har arvet ikke færre end 35 titler efter sin mor.

 

Las Dueñas har lagt rammerne til de mest fornemme besøg

 

Kendisser og monarker har besøgt stedet gennem tiderne.

 

Som Alfonso den 13. Edward den 8. og Wallis Simpson, George den 6. - far til den nuværende engelske dronning, Grace Kelly, Prins Rainier af Monaco, Jacqueline Kennedy, pianististen Arthur Rubinstein og fotografen Richard Avedon, tyrefægteren Curro Romero – for bare at nævne nogle få!

 

Når man går gennem den enkle, sorte jernport til Sevilla-paladset, er det ligesom at gå ind i en anden tidsalder.

 

Stedet er en hel verden for sig selv – her samles fem århundreders historie

 

I de gamle haver og stuer står tiden stadig stille.

 

- Det er her, citronerne modnes, skrev den kendte poet Antonio Machado, der blev født i Las Dueñas i 1875, da paladset var et et hjem for lokale og hans far var administrator.

 

 

Hjertet i paladset er den underskønne gårdhave. Men også El Salon de Carteles – plakat-salonen – er helt formidabel med sine plakater fra Sevillas tyrefægterdynasti og en tyrefægterdragt i turkis og guld – en gave fra hertugindens nære ven Curro Romero.

 

Huset er et sandt billede af hertugindens lidenskaber

 

Og så er der El Tablao, der er et lille rum med en scene, hvor Cayetana gav luft for sin begejstring for flamencoens dans – anført af den kendte danser Enrique El Cojo.

 

I midten er der udstillet en af hertugindens mange flamencokjoler

 

'Mindet om min første Rocío - 1985' står der på et lille tørklæde fra hertuginden til minde om hendes første pilgrimsfærd til den lille by El Rocío, der ligger 50 kilometer sydvest for Sevilla.

 

Beskeden er malet på lommetørklædet og underskrevet af alle, der ledsagede hertuginden på hendes første pilgrimsfærd.

 

Det er blot en af de mange dekorationer på væggene, der er prydet med malerier, gaver, præmier, fotografier og sågar et banner fra Albas favorit fodboldklub El Betís.

 

Dans har altid en del af hertugindens liv - her fra hendes sidste bryllup et par år tilbage

 

De sidste trin i offentligt selskab gav Cayetana ved sit bryllup i en alder af 85, da hun sagde ja til sin tredje mand.

 

- Folk vil komme for se Hertuginden af Albas palads tiltrukket af kunsten og historien bag Las Dueñas, siger historiker Alvaro Romero Sánchez-Arjona, som er medlem af Instituttet for De Skønne Kunster og Albas bibliotek og arkiv.

 

Besøgende kan gå rundt i noget, der er en blanding af museum og et ægte familiehjem, som har været rammerne for Alba-dynastiet siden starten af 1600-tallet, da Fernando Alvarez de Toledo, den sjette hertug af Alba, giftede sig med Antonia Enriquez de Ribera, der var arving til slottet.

 

Det var den gang en af de første renæssance-bygninger i byen

 

Bygningen blev opført i anden halvdel af 1400-tallet af familien Pineda på det sted, hvor klosteret Santa Maria de las Dueñas havde ligget.

 

Det blev opført i gotisk-Mudejar stil – en sen maurisk-inspireret stil og senere kom der diverse tilbygninger og moderniseringer til.

 

Grunden er på i alt 10.000 kvadratmeter, hvoraf de 4.000 er bebygget.

 

Hertuginden sammen med sin anden mand, Jesús Aguirre

 

Udefra ser det mere ud som summen af flere små paladser, og man oplever ikke at være midt i det hele, før man står i den storslåede Patrio – gårdhaven – der imponeret med de flotte marmorsøjler.

 

Paladset indeholder tyve mudejar-loftudskæringer fra det 16. århundrede, og et af dets tårne svarer til det, der blev beordret bygget af Karl V i Sevillas Real Alcázar, hvor han holdt sit bryllup.

 

Alba sammen med sin tredje mand, Alonso Díaz

 

- Hertugen af Alba vil vise sit familiepalads uden at der er forandret noget. Der er kun lavet det mest nødvendige ændringer for at gøre det muligt at modtage besøg, siger Ricardo Gasco, som har deltaget i projektet.

 

- Folk er nysgerrige efter at se Las Dueñas, mener han.

 

Hertuginden med et af de utallige portrætter, der blev malet af hende

 

Indtægter skal gå til bygningens vedligehold

 

- Det er et helt privat initiativ, der ikke har modtaget nogen offentlige tilskud eller sponsorater. Hertugen har ønsket det på den måde, siger han og understreger at indtægter fra besøgende går til vedligeholdelse af bygningen.

 

Har du ikke været her endnu, så benyt dig af chancen næste gang du er i Sevilla

 

Besøg koster otte euro, og der forventes i løbet af det første års tid omkring 100.000 besøgende.

 

Vil du med?

Spanien i Dag undersøger mulighederne for at arrangere en spændende tur til Sevilla med besøg i Las Dueñas-paladset, du kan opleve ægte flamenco i Triana-kvarteret og mulighed for at besøge det underskønne La Alcazaba - Europas ældste slot, som stadig er i centrum, når de kongelige er i Sevilla.

 

Det bliver formentlig en to-dages tur med én overnatning.

 

Skulle du være interesseret i at deltage, så klik her for at sende en mail. Vi gør opmærksom på, at din henvendelse alene er en tilkendegivelse og ikke en bindende tilmelding.

 

Se flere nyheder i temaet

Kommentarer

En egoistisk kvinde som bare tænker på sig selv og ikke på barnet.
Lægen burde fratages sin legitimation.

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque