Hund ventede på død ejer i to måneder
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/01/2016 - 01:00
Vejr og natur
DYR: Menneskets bedste ven lever op til sit navn i opsigtsvækkende og trist historie fra Málaga.
Hjerteskærende historie viser endnu engang, hvor loyale hunde kan være, og hvorfor de kaldes menneskets bedste ven.
Da en hundeejer blev indlagt på hospitalet i Antequera små 40 kilometer nord for Málaga, fulgte hans otte måneder gamle hund med og ventede på sin ejer uden for hospitalet.
Desværre fik den lille hund aldrig sin ejer at se igen, da han døde på hospitalet.
Ventede tålmodigt
I to måneder ventede hunden, der er et gadekryds, tålmodigt på sin ejer, uvidende om, at han var død.
Det skriver Diariosur.es
Hunden levede af godbidder fra besøgende og personalet fra hospitalet, indtil et lokalt dyreinternat tog sig af den loyale hund.
Hunden har fået navnet 'Hachiko' efter den japanske hund, der ventede på sin ejer på byens togstation flere år efter hans død. Denne historie fra virkelighedens verden blev filmatiseret i 2009 med Richard Gere i den menneskelige hovedrolle.
Hachiko fra Antequera skal nu bo på en dyrecenter i Madrid, mens personalet leder efter et nyt hjem til den.
Kan måske også interessere dig
Spanien i denne uge
Overblik kultur og underholdning, politik og erhverv samt mærkedage.
Bag om støjen i Ankara
NATO-topmødet bød på solid enhed, kærlighed og fodbolddiplomati.
Caminito del Rey har vokseværk på den adrenalin-agtige måde
Landets længste hængebro åbner til november.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















