Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvor blev Bianca af?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 31/07/2018 - 11:12

Mad & Vin

MAD & VIN: Det er efterhånden mere end et halvt år siden, at Bianca forsvandt fra Delicatessen i Centro Idea - læs her, hvad hun lavet siden.

Bianca var en kendt figur i Delicatessen og meget afholdt af kunderne. Dynamisk og med masser af krudt i bagagen måtte hun dog videre fra blot at være ekspedient.

Hun drømte om at åbne egen restaurant, og det blev til virkelighed efter lange seje forhandlinger med Taxi-Angus, der er en franchisekæde med burger-restauranter - foreløbig i Andalusien.

Taxi-Angus logoet

Den nye Taxi-Angus i Teatinos- kvarteret er blevet etableret i kompagniskab med Raul - ligeledes kendt fra Delicatessen i Centro Idea.Raul fortsætter dog sin daglige ledelse af Delicatessen, mens Bianca står for restauranten.

Alt i lokalet er blevet revet ned og genopbygget på ny med alle installationer., og mandag aften den 30. juli blev de første usædvanlig lækre og anderledes burgere serveret for gæsterne.

Baren i restauranten

Hvor er det?

Teatinos er det nyere stærkt voksende boligkvarter, der ligger lige bag ved universitetshospitalet Clinico. Blandt naboerne er også Málagas nye universitetsby.

I kvarteret er der allerede et stort leben med masser af restauranter og barer af forskellig slags. Moderne, anderledes, meget tiltrækkende og populært.

Aftenens yngste gæst var Biancas niece Andrea

Der var travlt i køkkenet

Da klokken blev 21:30 var restauranten fyldt både ude og inde

Torsdag den 2. august er der indvielse om aftenen, hvor der bydes på smagsprøver.

Taxi-Angus er ikke kun burgere, men også mange andre spændende ting. 

Du kan se hele menukortet her

Beliggenhed

Calle Hermes,10 

Teatinos

29010 Málaga

Telefon 951 63 59 25

Åbningstider:

Hver dag fra klokken 13:30 - 16:00 og igen fra klokken 19:00 - 23:30

Breddegrad: 36.7223 - Længdegrad: -4.4765

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.