Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hvornår var det nu det var?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/03/2019 - 07:00

Kunst & kultur

QUIZ & VIDEO: Jo, den er go' nok. Torsdag den 4. april genopliver Gorm populært quiz-program fra DR i Club Danés - hurtig tilmelding anbefales.

Vi skal tilbage til 1996, da Gorm - hvis rigtige navn er Hans-Georg Møller - startede som vært på det populære quiz-program ‘Hvornår var det nu det var?’

Nu kan du opleve Gorm igen, når han på torsdag den 4. april kl. 16:30 arrangerer en speciel Club Danés-udgave af quizzen.

Af hensyn til de danskere, der har boet længe på Kysten vil der også være spørgsmål om spanske forhold.

De musikalske ledetråde leveres af Sylvester og er en skøn blanding af danske melodier, gamle revyviser og toppen af poppen, internationalt, så alle kan gætte med, også på tilskuerpladserne, blot de ikke gætter højt..!!!

Hvem deltager?

Konkurrencen afvikles mellem følgende otte deltagere:

Birgitte Theill

Susanne Juhl

Maibritt Jørgensen

Morten Møller

Ole Kirkemann

Ebbe Riishøj

Mugge Fischer

Birger Peitersen

Konkurrencen foregår ikke helt som man har set i TV. Gorm vil først udtrække navnet på den første deltager, som så trækker navnet på sin modstander, og konkurrencen kan gå i gang. Dette sker 4 gange indtil alle otte deltagere har været på banen.  De 4 vindere går videre til semifinalerne. Konceptet gentages for at parre semifinalisterne, og de to vindere mødes til sidst i finalen.

Takket være de flinke sponsorer, Centro Sanum, Flor Valentín, Unioptica og Casa Danesa, går ingen af deltagerne helt tomhændede hjem.

Video

Hvornår var det nu det var i 1996

Gorm er allerede ankommet til Solkysten sammen med sin viv, Kirsten Vaupel, som, hvem ved, muligvis kan overtales til at synge med på nogle af ledetrådene. 

Kirsten og Gorm

Gorm udtaler: - Jeg  glæder mig meget til at udfordre danskerne på Solkysten og afprøve konceptet uden for Danmarks grænser.

Efter konkurrencen er slut serveres et let ‘fransk’ inspireret måltid: Pariserbøf og Dame Blanche - derefter vil Sylvester spille op til dans.

Priser

Pris for deltagelse som tilskuer til quizzen: 10 euro, pris for hele arrangementet: 20 euro for medlemmer.

Gæster er velkomne og betaler blot 5 euro mere.

Tilmelding

På kontorets telefon: 952 472 880, eller

Til Tomas, Casa Danesa: 952 475 151

- gerne så hurtigt så muligt både af hensyn til dig og til Club Danés, så de kan tilrettelægge dagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.