Hyggelige Plaza Mayor afslører knap så postkort-fin fortid

For at opleve og forstå Palmas berømte Plaza Mayor er det ikke nok bare at se på torvet med de smukke facader. Historien stikker nemlig meget dybere og afslører grumme perioder i byens fortid.

Det er kommet frem, efter at Palmas Kommunalbestyrelse har besluttet at renovere byens berømte torv og genskabe et miljø, der hentes fra byens arkiver.

Det store, rektangulære torv er i dag et festligt midtpunkt i byen. Med sine barer og restauranter, gademusikanter og handlende er Plaza Mayor dagligt besøgt af turister og andre besøgende, der med god grund beundrer den særlige arkitektur, der kendetegner torvet. 

Men det sted, hvor  turister og lokale slentrer rundt i dag, er ikke det samme torv, der blev indviet for snart 100 år siden. Midt på torvet var haver med blomster og træer. Og endnu tidligere var torvet hovedkvarter for den frygtede inkvisition.

Her fandtes det “sorte hus”, La Casa Negra, som indbyggerne i Palma kaldte inkvisitionens tidligere hovedkvarter. Det var en imponerende bygning med en overdækket klostergang og celler, hvor snesevis af mennesker blev tortureret og henrettet i perioden mellem det 17. og 19. århundrede - mange af dem anklaget for at være kryptojøder - altså kættere eller falske jøder.

Vi skal helt frem til 1820, før den hellige domstol blev nedlagt, og ejendommen blev stormet af en rasende pøbel, der havde fået nok af århundreders frygt. Tre år senere besluttede byrådet at rive bygningen ned og bygge et marked.

Nedrivningen af den forhadte domstol var politisk motiveret og blev bakket op af en officiel proklamation: 

"Død over religiøs fanatisme. Længe leve forfatningen."

Byrådet havde længe ledt efter et nyt sted til opførelse af et nyt fiskemarked, og stedet, hvor inkvisitionen havde holdt til, var helt perfekt: Højt beliggende, masser af frisk luft samt adgang til vand fra den islamiske kunstvandingskanal, som løb gennem torvet. Så i midten af ​​det 19. århundrede var de første fiske- og grøntsagsboder allerede i drift.

Men der var ikke plads nok. Sant Felip Neri-klosteret lå ved siden af, og byrådet besluttede at ekspropriere det for at udvide pladsen. Det skete i 1854, og fra da af tog idéen om at bygge et stort offentligt torv gradvist form.

En firkant i stykker

Gennem flere årtier voksede torvet med langsommelige ekspropriationer og delvise renoveringer. Der blev bygget huse med arkader, og der blev udstedt standarder for at ensarte facadernes farve.

I 1862 fik torvet sit officielle navn: Plaza Mayor. Men det var stadig langt væk fra det, vi kender i dag.

I slutningen af ​​det 19. århundrede fremlagde byrådet et projekt til forbedring af markedet med jernsøjler og støbejernskonstruktioner. Senere kom forslag om en stor jern- og glaskonstruktion. 

Men der skulle endnu gå nogle årtier, før det endelige vinderprojekt slog igennem: Arkitekten Gabriel Alomar foreslog, at fiske- og grøntsagsmarkedet blev flyttet til den gamle olivenlund, at der blev bygget en stor trappe, der førte ned til Ramblaen, og at facaderne blev lukket med arkader.

Det var dog først i 1969, at byrådet godkendte den renovering, der resulterede i det nuværende torv. Der blev gravet 13 meter ned for at anlægge en fem-etagers underjordisk parkeringskælder. Mens arbejdet stod på, blev der lavet en gangbro, så fodgængere let kunne krydse byggepladsen.

Arbejdet gik i gang i 1970 og var et stort skue for Palmas indbyggere, og endelig tre år senere i 1973 blev den nye Plaza Mayor indviet.

Så det vi ser i dag, er ikke et torv fra middelalderen. Det har intet at gøre med islamiske pladser og har heller ikke meget at gøre med de efterfølgende katolske ombygninger fra det 13. århundrede. Palmas Plaza Mayor er resultatet af modernitet, politiske reformer, sanitet, bymæssig spekulation og en række forsøg på at forskønne bymidten.

Her stod - ifølge traditionen - Ramon Llulls fødested, som blev revet ned for at give mere plads. Der var haver med små damme med guldfisk, eksotiske træer og planter og et projekt for et jern- og glasmarked, der aldrig blev bygget.

Nu forsøger kommunen sig igen med en omfattende renovering af det historiske torv. 

Et nyt forslag skal fjerne fysiske og visuelle barrierer og genskabe haver og underjordiske gallerier som et åbent, kulturelt rum.

Bag designet står arkitekterne Antoni Barceló og Sergi Carulla, der har forsøgt at integrere pladsen i det historiske centrums bystruktur gennem en række åbne rum, der forbinder Plaza Mayor med La Rambla. 

Klik HER for at se billeder af projektet.