Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Influenza - puh-ha!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 02/11/2016 - 11:59

Sundhed & sygdom

SYGDOM: Influenzaen spredes mere og mere i Spanien. På én uge i oktober blev der konstateret 11,68 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

Spredningen af influenzaen sker især i Andalusien, i Aragon, på Balearerne og De Kanariske Øer.

Ifølge den seneste rapport fra ‘Instituto de Salud Carlos III’, der har udviklet overvågningssystemet for tilfældene af influenza, er den stigende udvikling i perioden fra den 17. til den 23. oktober domineret af virus A, der også betegnes som H3N2.

Type A er den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer. Den dukker som regel op hvert andet eller hvert tredje år. Influenza A (H1N1 eller H3N2) og fugleinfluenza (H5N1) er eksempler på influenza A undertyper.

Hvad er tegnene på influenza?

Hovedpine, feber omkring 38 til 40 grader, ømme muskler og led, samt brystsmerter. Mangel på appetit, træthed og svaghedsfølelse, løbende næse og øm hals og svælg, eventuelt tør hoste og urolig søvn. endelig fryser man og har kuldegysninger.

Hvad kan man selv gøre?

Netdokter giver disse råd:

  • Drik meget, da man taber væske under feber

  • Hold dig i ro, gerne i sengen

  • Sov meget

  • Undgå at ryge og drikke alkohol , da dette kan forlænge sygdomsperioden

  • Tag eventuelt hostemedicin . Man sover bedst, hvis søvnen er uforstyrret af hoste

  • Tag eventuelt febernedsættende og smertestillende medicin . Husk dog at holde dig i ro, selvom du føler dig bedre tilpas

  • Bliv inden døre og forkæl dig selv, indtil sygdommen er overstået.

  • Søg læge, hvis symptomerne ikke aftager efter en uge.

I overvågningsperioden er der laboratoriet bekendt ikke rapporteret om dødsfald

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.