Itálica - den første romerske by

PrintPrint Share this
PERLER: Oplev ruinerne af den romerske by nord for Sevilla, der blev grundlagt allerede før Kristi fødsel.

Imponerende hilsner fra en fjerne fortid står og venter på dig i Andalusien, hvis du er klar på lidt eventyr.

 

Den romerske by Itálica i Santiponce spillede en vigtig strategisk rolle, både politisk,militært og økonomisk i det romerske imperialistiske storrige.

 

Itálica nåede at komme op på at fylde cirka 52 hektar og ligger i Bajo Guadalquivir syv kilometer nord for Sevilla.

 

Tilgængelig for gangbesværede og assisterede kørestolsbrugere

 

Her ligger Itálica

 

Plan over den kendte del af Itálica

 

Oprindelsen til den arkæologiske samling Itálica dukkede op i år 206 f. Kr., da general Publio Cornelio Escipion i forbindelse med den anden puniske krig spredte kartaginienserne i slaget ved Ilipa.

 

Han oprettede en legionærafdeling i Cerro de San Antonio; et sted hvor der allerede fandtes en turdetansk befolkning, der er opkaldt efter navnet på området i sydspidsen af Andalusien. Turderne havde været der siden det fjerde århundrede f. Kr.

 

Det blev til den første romerske by grundlagt i Spanien - Hispania.

 

Brolagt gade

 

I den anden halvdel af det  første århundrede e.Kr. får husene bystatus, og som tiden går under kejser Hadrians regering i 117 til 138 e.Kr. får den kolonistatus. Aelia Augusta Itálica, kaldes den, og den bliver en del af det romerske administrative bystyre.

 

Der stod kejserne Trajano og Hadrians vugger, og den var fødested for mange af tidens senatorer.

 

Nu til dags er Itálica-samlingen en del af det, man kaldte nova urbs - den nye by - en del af den omfangsrige og af Hadrian forskønnede bydel.

 

Den fremviser for den besøgende et fantastisk romersk amfiteater og giver mulighed for at tage en spadseretur på det, der engang var byens veje.

 

Man kan også se ind i de daværende beboeres huse, offentlige bygninger og så videre og beundre kunst og ting, de brugte i deres dagligdag.

 

Casa de los Pajaros - fuglenes hus

 

Anlægget har været udsat for kontinuerlig udplyndring og har været en permanent kilde til materialer, indtil de ved en kongelig forordning i 1912 blev udnævnt til nationalt monument.

 

Men først da der kom et dekret fra Junta de Andalucía i 2001, blev Itálica endelig reddet fra plyndringer. Den arkæologiske zone blev afgrænset og effektivt beskyttet.

 

Murene restaureret af kongen

I den romerske tidsalder var hele byen omgivet af en mur, og Kong Leovigildo restaurerede den i år 583.

 

De tykke mure

 

Amfiteatret

Med sine 25.000 tilskuerpladser var amfiteatret et af imperiets største.

 

Det havde bænkerader i tre etager under amfiteatrets oprindelige trægulv fandtes en grav til de forskellige forestillinger med gladiatorer og vilde dyr. Nu kan man betragte den ravage, som de konstante plyndringer har skabt gennem årene. 

 

Amfiteatrets centrum

 

Amfiteatret set fra siden

 

Indre gallerier i amfiteatret

 

De termiske bade

Itálica havde mindst to offentlige termiske anlæg. Det ene i den gamle by - 'Menores' - som man i dag kan besøge i bykernen i Santiponce, det andet i den nye by -'Mayores' , som endnu ikke er udgravet.

 

Begge havde svømmebassiner med varmt vand 'caldarium', tempereret vand '(tepidarium'  og koldt vand 'frigidarium'.

 

Vanen tro havde de også en sauna 'laconicum' og en patio til gymnastik 'palaestrae', som fuldt ud tilfredsstillede de romerske indbyggeres behov for hygiejne.

 

Menores-thermerne i Santiponce

 

Teatret bruges i dag

Mellem 30 og 37 e. Kr blev der konstrueret et teater, der var integreret i bykernen i Santiponce. Det lå for fødderne af San Antonio-bakken og blev brugt frem til mindst det femte århundrede.

 

En del af det blev så fyldt op og lavet om til butikker, hestestalde og lossepladser og endda somme tider til begravelsespladser. Det blev til slut fyldt op med med bundfald, når Guadalquivir gik over sine bredder.

 

Efter forskellige faser af restaurering, som påbegyndtes i 1980’erne, bruges det nu til forskellige teaterstykker og festivaler som for eksempel Itálicas Teaterfestival.

 

Santiponces romerske teater

 

Domusene

Det romerske hus 'domus' afspejlede familiens sociale position og rigdom gennem konstruktionens kvalitet, rummenes størrelse og dekorationerne på gulv og vægge.

 

Exedras hus rager op. Det fylder en stor enkeltliggende grund og har en patio i midten. Man mener, at det har været en slags skole, da dets mål overstiger dem, man ville finde i et almindeligt domus.

 

Plan over et typisk domus

 

De romerske huse var i al almindelighed konstrueret på individuelle grundstykker, og bortset fra familiens egentlige opholdsrum bestod det af en række tilstødende lokaler eller ydre boder, som man kaldte 'tabernae'.

 
Rundt om peristilium, en stor gårdhave med søjler omkring, lå de forskellige funktioner i huset: Soveværelser 'cubicula' og saloner 'oeci'. I bunden af peristylen og som dens akse lå 'triclinium', der var husets spisesal. Neptuns hus har termiske bade og forskellige værelser dekoreret med mosaikker.

 

Mosaik fra Neptuns hus

 

Casa de los Pájaros - fuglenes hus - som er totalt renoveret og delvis rekonstrueret skiller sig ud. Her har man genskabt boligen med peristyl - en søjlehave - og det har fantastiske mosaikker.

 

Casa del Planetario - det planetariske hus - har en mosaik, som dette hus er opkaldt efter. Den består af en cirkel hvori det er lavet seks medaljoner med buster.

 

Mosaik fra det planetariske hus

 

Andre huse, der skiller sig ud er huset med Rodio-patioen og Hylas’ hus.

 

Mosaik fra Hylas’ hus

 

Og ud over alt det, kan man i Itálica se vandledningskanaler, latriner, brolagte gader - og så er der alt det, man endnu ikke har gravet ud...

 

Links

Brochure over Itálica

Facebook

Itálica hjemmeside

 

Adresse

Conjunto Arqueológico de Itálica, Santiponce

Avda. de Extremadura, 2, 41970, Santiponce

 

Åbningstider

Fra den 1. januar til den 31. marts:

Tirsdag til lørdag: 9:00 - 18:00.

Søn- og helligdage: 9:00 - 15:00.

 

Fra 1. april til 15. juni:

Tirsdag til lørdag: 9:00 - 20:00. 

Søn- og helligdage: 9:00 - 15:00.

 

Fra den 16. juni til den 15. september:

Tirsdag til søndag og helligdage: 9:00 - 15:00 

 

Fra den 16. september til den 31. december:

Fra tirsdag til lørdag: 9:00 - 18:00.

Søn- og helligdage: 9:00 - 15:00.

 

Samlingen er åben på alle fridage undtagen den 1. januar, den 1. maj, den 24. december, den 25. december og den 31. december 2017.

 

Entre

EU-borgere: gratis

Andre lande 1,50 euro.

 

Der findes kun guidede turie i specielle tilfælde 

 

Alle udgravninger og restaureringer i Itálica er bekostet af fonde fra Museo Arqueológico de Sevilla, som er et besøg værd i forbindelse med, at man besøger ruinerne.

 

Gulvene i Palacio de Lebrijas, som ligger midt i Sevilla, stammer også fra Itálica. Det blev ændret til museum i 1999.

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque