Kæmper for de firbenede

PrintPrint Share this
DYREVELFÆRD: I seks år har svensker "larmet" for at få bedre forhold for æslerne i turistperlen Mijas Pueblo. Nu sker der måske endelig noget.

Nogle mennesker rynker på næsen og ser væk, andre handler. Det er en person af sidstnævnte kategori, vi har fat på her. 

 

Hans indædte kamp for æslerne i Mijas kan nu endelig få resultat.

 

Følg med ved at like vores facebookside

 

Mike Frizell er 54 år gammel. Han flyttede til Costa del Sol allerede i 2004 i Marbella og La Cala. Derefter et par år hjemme igen i Göteborg, men solen trak igen. 

 

Bagsiden af medaljen

Turisterne her vejer nok en sjat over det tilladte

 

Efter nogle måneder på Gran Canaria flyttede han tilbage til fastlandet, og i de seneste seks år han boet i Mijas Pueblo. En smuk og idyllisk hvid bjerglandsby, der er et kæmpe hit blandt turister.

 

Men Mike opdagede hurtigt, at idyllen havde en rædselsfuld bagside.

 

- Jeg indså, at dyremishandling, den måde heste, æsler, hunde og katte behandles på, er en måde at tjene penge på eller som legetøj til børn. Når en hundeejer bliver træt af dyret, ender den med at blive efterladt på gaden eller i bjergene.

 

Mikes bedste ven i dag er Baloo, som han fandt mishandlet og hængt i et træ

 

Han arbejder som billedhugger, og vil nu hjælpe med at bruge dele af sin indkomst fra sin kunst  på at hjælpe folk, der arbejder med redning af hunde.

 

Lige nu bruger han et år på at forberede en mission for at redde de fremtidige æsler, der kommer til Mijas Pueblo.

 

Han vil gå til Sverige! Læs mere om de 4.000 kilometer for æslerne her

 

Tvunget til at møde ham

Men efter han er gået i gang med at tælle ned til sin lange vandretur, opdaterer han dagligt på sin hjemmeside og på facebook, hvor han gør opmærksom på æslerne i Mijas’ skæbne. 

 

Og han har nu lavet så meget “larm”, at rådhuset ikke længere kan ignorere ham.

 

- Nu er rådhuset dødbange og æsel-trafikken er allerede blevet begrænset gevaldigt, og derfor har borgmesteren nu bedt om et møde. Jeg giver dem en uge til at gennemføre mine krav. Gør de ikke det, fortsætter jeg kampen, siger han til Spanien i Dag.

 

Kravene

Og hans krav er egentlig ganske klare. Byen skal leve op til gældende EU-lovgivning vedrørende dyrevelfærd. Det betyder, at et æsel højst må bære 47 kilo på ryggen. Der skal placeres en vægt, hvor æslerne står, så man kan tjekke.

 

Voksne mennesker og personer over 47 kilo kan kun få en tur i en vogn. Slet ingen æsel-ture, når vi når 35 grader. De skal have længere reb, når de står bundet. og så skal der være meget streng kontrol med, at reglerne overholdes.

 

Mike Frizell skal mødes med borgmesteren i Mijas i dag klokken 10.

 

Spanien i Dag følger sagen.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque