Kirsebærtræer i blomst
Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 23/04/2018 - 01:00

Vejr og natur
VEJR & NATUR: Trænger du til lidt oplevelser væk fra kysten, er der lige nu flotte træer i blomst.
Lige nu står kirsebærtræerne i fuldt flor i den lille landkommune Alfarnate, der ligger i den nordøstlige del af Axarguía i Málaga-provinsen.
Alfarnate har bare 1.100 indbyggere, men er den eneste by i Málaga Provinsen med en betydelig produktion af kirsebær.
Produktionen af de eftertragtede søde, røde bær har næsten et halvt århundredes historie i denne lille by, som med sin privilegerede geografiske placering 925 meter over havets overflade gør det til et ideelt sted for dyrkning af kirsebær.
Kirsebær kræver mellem 900 til 1.800 timers kulde for at blomstre.
I øjeblikket er dyrkningsarealet på omkring 50 hektar, hvilket er en nedgang i forhold til de 60 hektar, der var for nogle år siden.
Den seneste tids regn og kulde har for alvor skabt fine betingelser for blomstringen, og folk kommer valfartende for at se landskabet og kirsebærblomster.
Alfarnate producerer i gennemsnit 60.000 kilo kirsebær om året. Høsten begynder i slutningen af maj og varer frem til juli.
Prisen på krisebær ligger normalt på tre euro per kilo.
Kan måske også interessere dig
Choktal i Billund, strømsvigt ikke nogens skyld, kinesisk turist halvkvæler tyv og overlevelsesudstyr går amok
VIDEO: Kort og godt om lidt af hvert …
Anholdt for at sprede 'happy clapping'-videoer af børn
VIDEO: Privat gruppe med 164.000 følgere lukket.
Spanien Rundt med Kate & Peter (6)
WEEKEND: Velkommen til sjette del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist på deres spændende tur gennem landet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.