Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

La Fiesta de los Verdiales

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 25/12/2017 - 01:00

Kunst & kultur Rejser & oplevelser

KULTUR & OPLEVELSER: På torsdag går det løs i Málaga, når den største af alle verdiales-festerne løber af stablen.

“Verdial” ved enhver malagenser, hvad er. Det er en bestemt type oliven, ret stor i det, og når den er på banen, er der grund til at feste. Det gør man så hvert år ved Los Verdiales. Og den støste af dem - Fiesta Mayor de Verdiales - finder sted nu på tordag.

Research: Carmen Carrasco

Gammel tradition

Festens oprindelse er svær at følge - det er ikke lige noget, der er begyndt i går men går mindst tilbage til før- romertiden. Der findes ikke meget nedskrevet materiale - det gør der jo sjældent om fester, der foregår i landbruget - men det er malagensisk i bund og grund, og det er dansetradition, der er tidligere end flamencoen.

Platillos

Flere musikinstrumenter

Los verdiales adskiller sig fra en “palo” de flamenco  ved, at der er mange flere instrumenter, for eksempel violin og pandero - en tamburin - som viser den arabiske indflydelse. Et andet instrument er småbækkener - platillos. Den adskiller sig også ved, at selve dansen er vigtigere end sangen.

Las Pandas

Den musikgruppe som står for denne rigdom af fest, dans og berøringer kaldes “una panda” - en bande - og ledes af “en borgmester” hvis funktion er at dirigere og repræsentere “banden”. Han har en farvet stav, og med den bestemmer han, hvem der skal danse, og hvem, der skal synge. Han bestemmer også hvor længe. Det kaldes populært “la lucha” - kampen.

En “panda”

Festlig gruppe 

For tiden har de fleste “pandas” minimum 14 medlemmer. Der er en borgmester, en violin, fire guitarer, en lut (når man spiller i Comares-stil), fire “småbækkener”, en tromme, castanetter og  en fanebærer, og man danser mellem to og otte mennesker i hver “tur” Deltagerne kaldes  “tontos” - tosser - eller “fiesteros” - festdeltagere.

Dansene danses enten i par, i Trenzaillo (en mand og to kvinder) eller bare alene med en fane.

Verdiales-danse

Tre stilarter

Der findes tre forskellige stilarter, som hører hjemme i forskellige zoner af Málaga-provinsen. Montes-stilen, Almogía-stilen og Comares-stilen.

I Comares-stilen er der en lut, og det er der ikke i de to andre, og man spiller guitaren med fingrene hver for sig i stedet for samlet, og mini-bækkenerne spilles kun fra bunden og opad. I Almogía-stilen slår man ikke direkte på tamburinen, og minibækkenerne bliver der kun slået let på.

Tamburinen - El pandero - og tamburinspilleren, der hedder det samme.

Fantastiske hatte

La Pandas påklædning adskiller sig ikke meget fra det, som folk normalt bruger ved markarbejde bortset fra La Fiesta Mayor de Verdiales den 28. december, hvor folk har de fantastiske hatte på.

Farverigt og festligt

Hattene er lavet af palmeblade, som er sat sammen med snor og foret med stof i mange farver. Oversiden pyntes med blomster - tidligere var de lavet af papir, nu bruges mest plastic- og små spejle. Den bageste del af hatten smykkes med bælter og bånd som engang blev broderet af mændenes kærester eller søstre og mange gange var en del af de bånd, man smykkede hestene med ved væddeløbene. Den forreste skygge blev pyntet med halskæder, medaljer og små ringlende juleklokker.

En verdiales-hat

Kalender over Verdiales -festerne

Man kan støde på Verdiales-fester mange steder i Málagaområdet hele året, men der er nogle bestemte datoer, der skiller sig ud.

Den 28. december, der også er Dia de los Santos Inocentes, fejrer man Fiesta Mayor de Verdiales. 

I årenes løb har stederne, hvor dagen blev fejret, flyttet sig fra Las hermitas - på eremitagerne, så til “las ventas”, for eksempel venta El tunel, venta San Cayetano…. og der er mange flere. 

Da der altid kommer enormt mange mennesker fejres det i år på feria-området i Puerto de la Torre, på opfordring af de involverede Pandas

Konkurrencerne

Nu til dags laver man en konkurrence mellem de tre stilarter på en scene, men engang var det lidt anderledes. Dér dyrkede man “choques”, som betyder sammenstød. Det gik ud på at to af grupperne spillede løs samtidig og dansede med flaget, indtil en af grupperne kludrede i det og dejsede om.

Den 25. december er der fest i hermitagen, Ermita de Jeva i  Antequera. I hermitagerne plejer man at lave det som man kalder en  “juntera”. Det betyder, at nogle “bander” fra området deltager. Det er ikke en konkurrence, bare en dag med fest og farver. 

Palmesøndag er der Romería - et andet ord for fest i gaden - i Verdiales-hermitagen i Málagabjergene til ære for Virgen de los Dolores.

Den første søndag i maj er der fest ved hermitagen  Las Tres Cruces (Almogía). Den ligger hvor Almogía, Álora, Cártama og Pizarra løber sammen.

En “panda” kommer op til Ermita de Las Tres Cruces

24. juni, El dia de San Juan - st Hans,  - fejrer man sommersolhverv ved forskellige “ventas” og  småbyer i provinsen. Fra den dato fejrer  steder som Benagalbón, Comares, og Villanueva de la Concepción, for bare at nævne nogle få, sammenkomster og festivaler af “Verdiales”-typen hele sommeren igennem.

Det er også en tradition at “Las Pandas” kommer ned og deltager i August- feria’en i hovedstaden, hvor de spiller og danser i gaderne.

I slutningen af november, på El dia de San Andrés, mødes alle “borgmestrene” fra “las pandas” til en festdag med sammenslutningerne, hvor de fastsætter alle “Verdiales” i året, der kommer, og nyder noget af den mad, man spiser ved festen.

 

Verdiales ved feriaen

Festlighedernes musik

https://youtu.be/FYt0GPbY8A4?t=226

Det er en gammel video, men den er fin til at illustrere de forskellige stilarter. Videoerne varer henholdsvis 3:47 og  4:45 minutter.

https://youtu.be/YZFXEvs9vRY  ( Montes- stil)

https://youtu.be/kdXMeP7A62U (Almogía-stil)

https://youtu.be/DP-zMeWNBXc (Comares-stil)

https://youtu.be/StLHpgm-f7Y (Dia de los verdiales en Torremolinos)  Her kan du se forskellige eksempler på dans og sang. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.