Landets bedste strand
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 08/09/2015 - 12:17

Vejr og natur
NATUR: Et af Spaniens store dagblade har spurgt læserne, og valget faldt et sted, der faktisk ikke lyder særligt fedt. Men 'De Dødes Strand' skulle altså være noget helt særligt.
La playa de Los Muertos i den andalusiske landsby Carboneras er blevet valgt af læserne af 20minutos. De Dødes Strand er simpelthen den bedste strand i Spanien i sommeren 2015.
Avisen gennemfører afstemningen en gang om året.
Det andalusiske sand sparker dermed den galiciske Grande de Miño-strand væk fra førstepladsen, som den ellers indtog i 2014. Faktisk var det tredje gang, stranden i Galicien nappede førstepladsen, så der er virkelig tale om at have slået en sværvægter.
På andenpladsen finder vi Gandarío-stranden i A Coruña, Galicien, der nappede samme plads som sidste år. Nummer tre blev klitterne i Bologna, Tarifa, i Cádiz.
Startede på 161
Udgangspunktet var 100 strande fordelt på ti hver kystområde: Galicien, Asturien, Cantabrien, Baskerlandet, Catalonien, Valencia, Murcia, Andalusien samt de to øgrupper, Balearerne og De Kanariske Øer.
Avisen opfordrede læserne til også selv at foreslå andre strande, og så var listen pludselig oppe på 161 strande, man kunne stemme på. I midten af august blev listen skåret ned til 20, og da den endelige afstemning endelig blev sat i gang, kom Los Muertos hurtigt foran de andre. 35.941 satte krydset ved De Dødes Strand, og der blev i alt afgivet 236.401 stemmer.
La playa de Los Muertos Beach er omkring 1.200 meter lang og har en gennemsnitlig bredde på 30 meter, og da det aldrig vælter ind med folk til denne strand, er der plads til alle. Det var en af begrundelserne for førstepladsen. Men udseendet trak nok heller ikke ned.
Kan måske også interessere dig
1½-års fængsel for at slå hund ihjel - Betalte kram fra ″Mande-mødre″ - Anholdt for at spytte på kors - Verdens rigeste fodboldspiller
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Fornærmede kokke på Windsor - Derfor er de fleste fly hvide - Flåden nu på vej mod Gaza - Bimlende beruset på to hjul
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Supermand med håndbremse
VIDEO: Udfordret på højdeskræk gik det ikke helt efter planen på landets næstlængste svævebane.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.