Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mere kystbyggeri

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 26/09/2017 - 01:00

Bolig

BOLIG & POLITIK: Lov, der skulle beskytte de sydspanske kyster fra at blive pakket ind i mursten og beton, bliver droppet.

Andalusiens Højesteret har underkendt en lov om begrænsning af nybyggeri i en 500-meters kystzone.

Loven, som skal beskytte den smule ubebygget kyst, der endnu er tilbage i den sydspanske region, blev vedtaget af den andalusiske regering i 2015.

Men en afgørelse fra den 7. september underkender lovens bestemmelser.

Fungerende regering

Den nye højesteretsdom kommer efter en appel fra byen Barbate i Cádiz, som hævder, at den andalusiske regering ikke havde bemyndigelse til at vedtage loven.

Den blev nemlig vedtaget på et tidspunkt, hvor der slet ikke var indsat nogen regering.

Planen blev godkendt den 26. maj 2015, kun to måneder efter at der havde været afholdt valg den 22. marts.

På det tidspunkt var der ikke indsat nogen ny regering. Kandidaten, der havde fået flest stemmer, Susana Díaz, manglede nemlig mandater for at få absolut flertal.

Díaz blev først indsat den 11. juni med støtte fra Ciudadanos og PSOE.

Konservative kystkommuner imod

Loven medførte et ramaskrig fra de kommuner, der blev mest berørt af de nye restriktioner.

Det gjaldt ikke mindst for Cádiz-provinsen, som endnu har en del ubebygget kyststrækning.

52 kommuner med konservativt flertal protesterede, og det blev til i alt 3.547 indsigelser.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.