Millioner til strandene
Skrevet af Kristoffer Olesen, ons, 05/09/2018 - 11:45
Samfund og Politik
SAMFUND: Andalusien øremærker formue til at højne tilgængeligheden og bæredygtigheden på strandene.
Ministeriet for Sport og Turisme i Andalusien har tildelt kommunerne langs kysten 2,4 millioner euro til at forbedre deres strande.
Kommunerne kan søge om andel i pengene frem til den 1. oktober.
Målet er at promovere tilgængelighed og bæredygtig brug af strandene. De skal med andre ord være for alle og helst langt ud i fremtiden.
Naturen skal beskyttes
De regionale myndigheder håber, at bevillingerne kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling af kysten.
Specielt ser man gerne, at naturen i områderne beskyttes mod invasiv turisme.
Man ønsker ikke at reducere antallet af tilrejsende, men i stedet at skabe infrastruktur som gør det muligt passe på de udsatte områder.
Eksempelvis via nye veje og gangstier samt opførelse og modernisering af informationscentre.
Dyr turistfælde
Hygiejnen på strandene skal også gerne have en kærlig hånd. Flere toiletter og brusefaciliteter kan være med til at forbedre den situation.
Strandene er blandt Andalusiens største aktiver, når det kommer til at lokke turister til, og derfor giver det god mening at passe godt på dem.
I denne regeringsperiode er der da også blevet investeret 8,6 millioner euro i kysterne.
Kan måske også interessere dig
Torsdagens skænderi i Kongressen
Sánchez annoncerer foranstaltninger efter ulykken i Córdoba, og Feijóo kræver, at regeringen sætter sig i skammekrogen.
Spanske producenter advarer Bruxelles: ″Den europæiske bil forsvinder, som vi kender den″
Præsidenten for Anfac og Renault Spanien, Josep María Recasens, kræver handling fra myndighederne for at imødegå sektorens mange udfordringer.
Se rødt på alverdens forskellige og velsmagende måder
Lige nu er der højsæson for tomater, men hvad passer til hvad?
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















