Min første dag på stranden

PrintPrint Share this
CORONA: Torre del Mar er blandt de strande, der først er blevet genåbnet i denne uge. Her er der masser af nye tiltag for alles sikkerhed, men der er totalt styr på det, lyder det fra Maddie.

Mange uger indendøre for alles bedste... Vi har gjort det, og det har givet mening, men mens Corona langsomt slipper jerngrebet om Spanien, får vi lidt efter lidt vores frihed igen, og det føles godt! 

 

I denne uge er flere områder trådt ind i Fase 2, og det gælder blandt andet Málaga. Det betyder blandt andet, at man nu igen kan få lov til at tage en tur på stranden. Det benyttede en af vores Amigaer sig af, men det er lidt en ny verden med mange nye regler.

 

Vi giver ordet videre til Maddie Hjort fra Sunset Andalucia Real Estate:

 

 

Første dag på stranden skulle ha været den 1. juni som så mange andre, men jeg var lidt i vildrede med min Coronahjerne...

 

"Alt for mange mennesker, der sikkert har hovedet under armen”, tænkte jeg.

 

Så jeg valgte i stedet den 2. juni. Jeg kom derned tidligt og var godt informeret hjemmefra af borgmester i Torre del Mar, Jesús Pérez... 

 

Bøder, droner, afstand og så videre... Efter knap tre måneder uden strand var jeg både rigtigt spændt og dog også en smule vemodig, da jeg gik derned med alle de ting i tankerne.

 

Masser af plads og god afstand mellem solsengene

 

Jeg blev mødt af en af vores super søde og smilende strand-rengøringsfolk, og han var stolt. 

 

“MIRA, se hvor flot…” 

 

Og ja. Min by har styr på det, ser det ud til.

 

Én firkant til hver

 

Der er stemplet firkantede kasser ned i sandet, som en slags frimærker. Du vælger en kasse, så kommer der en af de flinke strandfolk og giver dig fire gule små flag, som du sætter i hvert hjørne af din firkant. Kun hver anden firkant må bruges.

 

3.000 personer er ansat til at hjælpe og dele flag ud. 

 

Der er vist ansat 3.000 hjælpere, som skal holde øje med alle strandene. Vi har 22 kilometer strand bare i vores kommune (Læs mere om det herred.)

 

De siger også, at du helst skal nøjes med at være på stranden i fire timer

 

En app er også udviklet til at vise, hvor du kan være....

 

Der er også lavet et specialområde med parasoller til handicappede. 

 

Torre del Mar ser ud til at være klar til sommer.

 

Tjeneren er også helt klar til at komme med dejlige, kølige fadøl

 

Coronaens lockdown har for mig været en oplevelse på både godt og ondt. Jeg har lært at dyrke grøntsager i mit køkkenvindue og solgt en bolig kun ved brug af internettet! Køberne var simpelthen slet ikke ude at se den.

 

Nu er vi i Fase 2, og der er mere frihed, men Coronahjernen er der endnu. Lidt politi er man blevet...

 

Men med fælles hjælp og hold i hanke, så er målet for os alle jo ens.

 

Nå men tilbage til stranden...

 

 

Min veninde Annika og jeg satte os tilrette i hver sin strandsol ved La Sirena, som lige er genåbnet. Jeg fik mig en kold øl og nød stilheden, solen og - ja - den kolde, nærmest friheds-øl.

 

Dronenerne udeblev, det samme gjorde de forvirrede gæster, der ikke kender reglerne samt sure folk, der får en bøde på grund af manglende afstand… Alle blev væk i dag.

 

Jeg er glad for at kunne sige, min Coronahjerne holdt ro, og hvis jeg må citere en af mine venner, så vil jeg sige "Alt er godt".

 

Maddie Hjort

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software