Mit romantiske Ronda

PrintPrint Share this
UDFLUGT: Vi fortsætter turen rundt til mulige udflugtsmål, så vi får smag for, hvad vi skal, når vi igen må komme ud. Vil du med?

Det er vanskeligt ikke at forelske sig i Ronda, da den smukke middelalderby har masser at prale af. 

 

Her tænker jeg naturligvis på must-sees som den berømte bro, Puente Nuevo, som forbinder de to bydele hen over kløften, den gamle mauriske bydel med sine labyrintiske gader og de fascinerende hængende huse på skrænten. 

 

Der er tyrefægterarenaen, der hævder at være landets ældste, restauranter og tapas-barer og ikke mindst en helt ufattelig smuk udsigt ud over dalen, der siger spar to til det meste.

 

 

Men Ronda har faktisk også meget andet at byde på, og et besøg kan slet ikke skrues ned til de tre timer, nutidens forjagede turister må nøjes med.

 

Det handler om stemning, sjæl, atmosfære og historiens store vingesus.

 

Tro ikke at du er blandt de første, svælger i Rondas yndige former.

 

Beretninger om byens unikke placering, de imponerende bjerge og dybe dale har virket som en magnet på de første romantiske rejsende. 

 

Den første ’tourisme’

Industrialiseringen i de nordeuropæiske lande i det 18. og 19. århundrede var hårde ved naturområderne og bød på demografiske bevægelser fra land til by.

 

Tabet af traditioner og det naturlige paradis førte til, at især unge fra det højere samfundslag blev sendt på en dannelsesrejse; den såkaldte ’Grand Tour’. Her jagtede de civilisationens rødder, og traditionen fortsatte langt ind i det 20. århundrede og er i dag erstattet af fænomenet turisme: afledt af ’Tourism’.

 

 

Datidens rejsende søgte væk fra en tid med oplysning, beherskelse og fornuft og blev tiltrukket af sanseoplevelser og fornemmelser.

 

Arkæologiske rester i Grækenland og Italien, det sublime landskab og det maleriske Spanien var de rejsendes foretrukne destinationer, og det er her, vi støder på betegnelsen ’De Romantiske Rejsende’. 

 

Disse romantiske rejsende formåede at få det rige Europa i nord til at lade sig friste af sydens vilde landskaber - et lille stykke af deres mistede paradis. 

 

 

Eventyr og fare

Andalusien blev en af de valgte destinationer: Sevilla, Córdoba, Granada ... men også byer som Ronda. De rejsende ville have eventyr og spænding, de ville være tæt på banditter og smuglere, som blev mytologiseret og tilpasset deres beskrivelser.

 

”Efter byfestens tre dage spredte folkemængden sig. Jeg havde det bedre med den ensomhed, der passede så godt til landskabets romantiske karakter. El Tajo (kløften i Ronda) var et af mine yndlingssteder”, skrev Edmond Boissier i 1837 i sin bog ’Voyage botanique dans le Midi de L’Espagne’.

 

 

Eller som Benjamin Disraeli i 1830 skrev i sit brev til familien derhjemme i England: 

 

"Bjergluften, den opstigende sol, appetitten, de mange maleriske ting og mennesker, vi stødte på og den overhængende fare, vi mødte, gjorde mit liv til en fryd." 

 

 

Det blev til verdensberømte værker i form af noveller, poesi, litteratur, rejsebøger, malerier og illustrationer- som hjalp med til at smede de historier, vi kender i dag, om banditter, tyrefægtere, mauriske konger og deres paladser, men det er også værker, der bidrager til at værdsætte den andalusiske kulturarv og traditioner. 

 

Med deres lidenskabelige vidnesbyrd opfordrede de deres landsmænd og andre til at tage rejsen til det forjættede land. 

 

Tænk bare på vores egen Hans Christian Andersen, der også bukkede under for rejsebeskrivelsernes leg med adjektiver som ”sublim, enorm, overdådig, spektakulær”. Terminologier, der skulle dække over et idealiseret landskab, skabt af kunstneres og forfatteres egen fantasi.

 

For de lokale indbyggere så verden noget anderledes ud. Men det er jo en anden historie.

 

I løbet af de næste par uger ser vi nærmere på nogle af Rondas must-see. Så læs med næste fredag!

 

Vil du med til Ronda? 

I løbet af efteråret arrangerer vi en række ture til andalusiske byer og hovedstæder. Vi snuser rundt i gamle historiske kvarterer, spiser sammen med de lokale og hører om personligheder, historier og legender.

 

Turen finder sted i overensstemmelse med anbefalinger fra myndighederne og vil være underlagt de restriktioner, der måtte være gældende på det tidspunkt.

 

MEN - vi hører gerne fra dig allerede nu, hvis du gerne vil med.

 

Send en forhåndstilkendegivelse til pia.bruun@gmail.com. Tilmeldingen er IKKE bindende og turen gennemføres kun hvis der tilslutning! 

 

Hvis du er blandt vores Amigos og eller med i rejseklubben, så oplys venligst dit ID-nummer af hensyn til dit privilegium med førsteret til senere endelig bestilling.

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software