Nye stramninger i Andalusien

PrintPrint Share this
CORONA (opdateret): I dag har den andalusiske præsident præsenteret, hvordan reglerne skal være fra på mandag. Der er stramninger på programmet.

Junta de Andalucía færdiggjorde her til frokost et dekret om, hvad der skal ske efter den 10. januar, når de nuværende restriktioner ophører.

 

Som ventet indføres der yderligere stramninger, efter vi fik “juleferie” fra de stramme restriktioner. Men det er ikke så voldsomt igen.

 

Dette blev præsenteret på pressemødet

  • Regionalgrænserne forbliver lukkede, men man kan fortsat bevæge sig frit over provinsgrænserne undtagen til og fra de otte lukkede kommuner i Campo de Gibraltar.
  • Restauranter og barer skal lukke klokken 18 fra på mandag, mens caféer må holde åbent til 20:00 dog uden salg af alkohol. Udbringning af mad må foregå frem til klokken 23:30, mens man selv må hente take away indtil klokken 21:30.
  • Butikker skal lukke klokken 20:00.
  • Det natlige udgangsforbud udvides og gælder fra på mandag fra klokken 22:00 til 06:00.
  • Forsamlingsloftet hedder fortsat seks.

 

-----

Oprindelig tekst fra fredag morgen:

 

I dag mødes den andalusiske præsident, Juanma Moreno, med komitéen af ​​eksperter.

 

Det sker som reaktion på, hvad i Malagahoy.es kaldes for “en åbenlys tredje bølge” at pandemien. 

 

Og det sker midt i, at vaccinationskampagnen er ved at blive rullet ud; En proces, der kræver en betydelig andel af sundhedsressourcerne, så derfor har vi ikke brug for, at der bliver flere indlagt nu. 

 

Selvom der stadig er langt fra et uoverskueligt antal smittede i en stor del af regionen, betyder en opadgående tendens i Andalusien, at de regionale sundhedsmyndigheder må ændre lidt på de lempelser, der blev indført inden jul.

 

Det sagde sundhedsministeren, Jesús Aguirre, i går, da han påpegede, at der "muligvis bliver indført flere restriktioner", der kommer til at gælde fra mandag.

 

Men vi må lige understrege: Indtil videre er INTET hugget i sten, og vi ved først noget med sikkerhed efter mødet i dag.

 

Denne artikel vil blive opdateret…

 

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque

Política de cookies                                                       Aviso legal                                                      Política de privacidad

Drives af Drupal, et open source system til håndtering af indhold
Open source online newspaper and magazine software