Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Pionertur: Málagas mangfoldighed

Skrevet af Kathrine Hesner, lør, 26/01/2019 - 00:02

Udflugter

VANDREFERIE: Fra frugtbare dale til dramatiske bjerg-landsbyer. Malaga-provinsen rummer nogle af Andalusiens største naturoplevelser og kulturskatte. To danske guider tager dig med på en uges vandretur. NB: Turen er fuldt booket.

Lad os bære din bagage, når du vandrer gennem smukke landskaber med høje bjerge, dale og søer til den berømte mauriske by Ronda med sin dramatiske placering på en klippehylde.

Sammen med det danske firma Like2hike tager Pia Bruun dig med på en unik oplevelse, når vi følger ’Den Store Sti’ – La Gran Senda – fra ”flamenco-søen” Laguna de Fuente de Piedra til det naturskønne El Chorro og slutter af med et par dage i Ronda.

Der er både mulighed for at bestille med fly fra Kastrup eller at hoppe med på turen i Málaga. Vi starter den 7. april. OBS: Turen er nu fuldt booket!

Guider på turen: Klaus Falsing og Pia Bruun

Sådan er udsigten fra en af vores vandreture

Imponerende landskaber

På denne pionertur har vi udvalgt nogle af de mest interessante etaper af den 620 kilometer lange rute.

Etaperne er tilrettelagt, så alle kan følge med – også hvis du ikke er en skrap vandrer.

Vi starter i lavlandet med marker, olivenlunde og store søer.

Her har vi udsyn over vandreservoiret og arkitektens arbejdsrum

Næste etape er det imponerende karstområde ved El Chorro. Her er der er mulighed for at gå på Kongestien – El Caminito del Rey.

De sidste dage bruger vi i Ronda, hvor vi vandrer og slutter turen med uforglemmelige udsigter i de bjergrige omgivelser.

Hvis det er imponerende at stå oppe på broen, er det mindst lige så betagende at se det fra neden

Det praktiske

Vi flyver fra København direkte til Málaga den 7. april. I lufthavnen bliver vi hentet og kørt direkte ud til Fuente de Piedra, hvor vi har første overnatning. Transporttid i bil dertil er cirka halvanden time.

Der er også mulighed for at støde til i Málaga, hvis du allerede er dernede. Vi mødes i lufthavnen i Málaga eller efter aftale og deltagerne følger resten af programmet.

 

Vi overnatter tre steder på turen, så ved nogle strækningers start eller slutning bliver vi hentet eller bragt til vort overnatningssted. Vi bærer kun dagturrygsæk. Resten af vor bagage bliver transporteret med bil.

Vi går nede i dalen og kigger op på Ronda

Sidste overnatningssted er Ronda, hvorfra vi den sidste dags morgen tager direkte tilbage til Málaga og flyver hjem.

Hvis nogle af deltagerne foretrækker at vandre færre kilometer, eller springe en dag over vil vi søge at tage højde for det.

Et af de skønneste steder at nyde en frokost

På nogle af overnatningsstederne er morgenmad inkluderet. Ellers starter vi dagen på den lokale café med solid andalusisk morgenmad.

På turen sørger vi for at få lavet en sandwich til frokost, som også indgår i turens pris.

Det letteste er at spise aftensmad på en af de lokale restauranter undervejs. Det vil i de fleste tilfælde kunne gøres for 10 til15 euro – afhængig af, hvad der skal stå på menuen.

Der er linned og håndklæder på alle overnatningssteder

Man skulle tro at det er Schweiz - men det er bare Málagas mangfoldighed

Rejsens pris er: 

  • Delt dobbeltværelse per person: 7.500 kr

  • Enkeltværelse: 8.600 kr

  • Fly CPH/AGP (Kastrup-Málaga tur/retur): 2.200 kr

Prisen inkluderer:

Guider: Pia Bruun er autoriseret vandreguide i Málaga-provinsen samt turleder Klaus Falsing

Seks hele vandredage og syv overnatninger

Skatter og afgifter forbundet med rejser og bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Aftensmad. Aftensmad kan købes for €10-16 incl. et glas vin på de fleste lokale restauranter, vi møder undervejs

  • Lommepenge, bagagetillæg og personlige indkøb

  • Personlige forsikringer (rejseforsikring, afbestillingsforsikring og konkursforsikring)

Tilmelding 

Pia Bruun er certificeret guide, og hun er med fra start til slut

Tilmelding og mere information på mail: pia.bruun@gmail.com.

Du kan også ringe på tel: +34 686 454 717

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.