Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Parlamentet i Andalusien konstitueret

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 28/12/2018 - 07:00

Samfund og Politik

POLITIK: Torsdag var dagen, hvor præsidiet skulle vælges, og de valgtes pladsers skulle tildeles. Det foregik ikke helt uden ballade…

Med et par enkelte års undtagelse har præsidenten for parlamentet i Andalusien siden 1978 været et medlem af PSOE. Det er slut nu.

Præsidenten for parlamentet og ‘la Mesa’ svarer i Danmark til Folketingets formand og de øvrige medlemmer af la Mesa til medlemmerne af præsidiet.

Efter valget den 2. december blev det tydeligt, at PSOEs storhedstid i det andalusiske parlament var slut.

Selvom den hidtidige præsident for La Junta de Andalucía - altså ikke præsidenten for præsidiet - Susana Díaz’ med sit PSOE blev det største parti, så mistede partiet så mange mandater, at udsigten til at kunne danne regering med støtte fra andre ikke havde nogle reelle udsigter.

 

Lad os først se tilbage på valgresultatet den 2. december 2018.

Så mange stemmer fik partierne ved valget

Tallene viser antal stemmer, den procentvise andel afstemmerne og antallet af mandater

 

Konstitueringen torsdag

Med støtte fra PP og VOX blev Ciudadanos’ kandidat Marta Bosquet Aznar valgt til præsident for præsidiet (la Mesa).

De øvrige seks medlemmer af præsidiet blev:

Vicepræsidenter: Esperanza Oña (PP); Teresa Jiménez (PSOE) og Julio Díaz (Ciudadanos)

Sekretærer: Verónica Pérez (PSOE), Manuel Andrés González (PP) og Manuel Gavira (Vox).

Marta Bosquet Aznar fra Almería er advokat med 20 års erfaring. Hun har især beskæftiget sig med voldssager mod kvinder samt hjælp til mindreårige og udlændinge.

Vicepræsidenten for præsidiet Esperanza Oña (PP) huskes som Fuengirolas tidligere borgmester.

Balladen

Partiet Adelante Andalucía, der på landsplan svarer til Unidos Podemos, fik med de afgivne stemmer ikke plads i præsidiet.

Men det accepterer partiet ikke. De kræver, at artikel 36, der skal sikre repræsentation af alle partier i præsidiet, bliver overholdt.

Talsmanden for Adelante Andalucía, Antonio Maíllo, udtaler efter valgene:

- Det ville være en skandale, og mindede om, at Vox med færre pladser har en repræsentant for stemmerne i PP og Cs. Den socialistiske talsmand, Mario Jiménez, har anmodet Præsidiet om at mødes og drøfte en løsning for at overholde bestemmelserne.

Næste fase

Nu skal parlamentet stemme om, hvem der skal være den næste præsident for la Junta de Andalucía.

Med valget af Marta Bosquet Aznar, kunne meget tyde på, at det bliver Juan Manuel Moreno (PP).

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.