Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Rabo de toro

Skrevet af Carmen Carrasco, fre, 12/02/2021 - 07:00

VIDEN OG HYGGE: I dag skal du lære at lave de fantastiske oksehaler - men husk, at de skal komme fra en glad tyr...

Viden & Hygge er åben for alle...

Solopgang - solnedgang

Solopgang ved Santa Pola, Alicante Provinsen, Valencia Regionen

Barcelona 7:50 - 18:21
Alicante 7:56 - 18:37
Madrid 8:12 - 18:47
Málaga 8:09 - 18:55
Gran Canaria 7:42- 18:50

Længere lyse dage...

Rabo de toro - oksehale

Det bliver bare så lækkert...

Ingredienser til 6 personer

2 kg. oksehaler i stykker - rabo de toro 

3 løg - cebolla

3 gulerødder - zanahoria

4 tomater - tomate

1 italiensk grøn peber - pimiento verde

100 ml. ekstra jomfru olivenolie - aceite de oliva virgen extra

8 fed hvidløg - ajo

450 ml. Tør og frugtrig hvidvind - i Spanien vino Montilla-Moriles

30 g. salt - sal

12 korn sort peber- granos de pimienta

Stilke af safran - azafrán

1,2 l vand - agua

6 nelliker - clavos

Ketchup (i hemmelighed fra Torben)

Piskefløde (i hemmelighed fra Torben)

Tilberedning

Som ved næsten alle gryderetter kan det være en fordel, at forberede oksehalerne dagen før.

Rengør oksehaler, fjern overskydende fedt og læg til side.

Skær løgene i regelmæssige stykker og sauter i olivenolien i en stor gryde, hvor oksehalerne rigeligt kan være. Efter tre minutter tilsættes de skivede eller pressede hvidløg. Når de er gyldenbruge, tilsættes gulerøderne skåret i stykker. Sauter i seks minutter og tilsæt tomaterne skåret i stykker.

Rør grøntsagerne godt sammen, og tilsæt oksehalerne under grundig omrøring, så de absorberer saucen. Tilsæt derefter straks den knuste safran i og vinen. Dæk til toppen med vand og tilsæt nellikerne og de sorte peberkorn. 

Hold på høj varme indtil overfladen skummer og sænk derefter varmen. Dæk delvist til med grydelåg og lad småkoge i to timer. Tilsæt om nødvendigt mere vand under kogningen. Halerne er færdige, når kødet skiller fra benene.

Sluk for varmen og tag halerne ud af saucen. Smag nu saucen til, så den bliver cremet og fuld af smag. Det er her Torben har blandet sig. Han anbefaler nogle stænk ketchup (enhver koks hemmelighed), piskefløde (nata para montar), måske lidt soya i stedet for salt, og om nødvendigt en ekstra kraft-terning. Peber fra kværn.

Når du skal servere lægges oksehalerne til bage i saucen

Du kan servere retten akkompagneret af pommes frites (typisk i Spanien), kartoffelbåde tilberedt i ovn, hvide kartofler eller kartoffelmos - alt efter din smag.

Her serveret med kartoffelbåde...

Buen provecho!

Carmen og Jesús

 

Husk at købe oksehalen fra en glad tyr. Den har nemlig logret så meget med halen, at kødet  automatisk er blevet det mørest mulige…

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.