Håbløs handlingslammelse

Valget i Catalonien er egentlig et almindeligt regionsvalg, men alligevel er noget markant anderledes.

Hvis en ny alliance får flertal, vil den erklære uafhængighed seks til otte måneder efter valget - uanset hvad regeringen i Madrid og grundloven så ellers har at sige til det.

Regeringen i Madrid har vist håbløs handlingslammelse i den uafklarede situation omkring Catalonien. Det har nu fået betydning for de catalanske vælgere, der skal tænke mere på uafhængighed end på noget som helst andet, når de går til stemmeurnerne den 27. september.

Mens catalanerne er meget delte i spørgsmålet omkring uafhængighed med stort set lige mange tilhængere og modstandere, vil et stort flertal af catalanerne gerne have en afstemning for én gang for alle at få en afklaring. Regeringen i Madrid kan kun mande sig på til at komme med ét svar: Nej – det er ulovligt.

Stemningen mellem Catalonien og den spanske regering har længe været anspændt. Efter catalanerne afholdt den forfatningsstridige (og kun vejledende) afstemning om uafhængighed, er ønsket om en juridisk gyldig afstemning ikke forsvundet. Tværtimod.

Ubrugelig afstemning

Den 9. november sidste år var der en såkaldt "konsultation" med befolkningen, hvor de catalanske vælgere kunne sige deres mening om, hvorvidt Catalonien skal være en uafhængig nation.

Valgresultatet var ganske klart - og så alligevel ikke. 80 procent af stemmerne var for uafhængighed, men kun omkring en tredjedel af de stemmeberettigede fik sat deres kryds.

Dermed havde modstanderne af uafhængighed en vis succes med at boykotte "konsultationen" for at gøre resultatet mere eller mindre ubrugeligt.

Respekter loven!

Afstemningen var både ubrugelig og ulovlig. Regioner kan nemlig kun afholde sådanne afstemninger, hvis det sker i enighed med regeringen.

Og ulovligheds-argumentet bliver spillet ud gang på gang fra Madrid. Kong Felipe sagde det, da han besøgte Catalonien for et par uger siden, og vicepremierminister, Soraya Santamaria, sagde i denne uge: Respekter loven.

Det er dog ikke en særligt langtidsholdbar måde at håndtere sagen på. Der findes et reelt ønske om en afstemning i den catalanske befolkning, men det vil regeringen i Madrid ikke give dem.

De catalanske politikere har derfor fundet sammen i en mindre grundlovstro alliance, efter diplomatiet ikke har bragt dem nærmere en afstemning.

Når EU siger til Danmark, at vi ikke må gennemføre systematisk grænsekontrol, har Dansk Folkeparti høstet mange stemmer på at sige, at det skal gennemføres alligevel. Det er en ganske naturlig reaktion fra frustrerede vælgere at stemme på dem, der råber højst.

Ingen dialog

Det er derfor en meget naiv indstilling fra Madrid-regeringens side, hvis den satser på at kunne blive ved med at ignorere et catalansk folkekrav med henvisning til en grundlov, som godt hver anden catalaner ville foretrække at blive fri for.

Regionalvalget i Catalonien den 27. september kommer derfor til at handle mere om uafhængighed end om noget som helst andet.

Mere radikal alliance

Cataloniens præsident, Artur Mas, er politisk leder af pro-uafhængighedspartiet CDC. Han har for nyligt dannet en uafhængigheds-alliance med Oriol Junqueras, der står i spidsen for det mere radikale separatistiske parti ERC.

Alliancen opstod efter, den 27 år gamle alliance med det mere moderate uafhængighedsparti, UDC, gik i stykker den 17. juni.

Det betyder, at det bliver en mere konfrontatorisk alliance, der går til valg sammen i Catalonien i slutningen af september. Den udvikling kan regeringen i Madrid kun takke sig selv for.

Der eksisterer et reelt ønske om en afstemning i den catalanske befolkning, og indtil videre har lektien for catalanerne været, at dialog ikke er vejen til en afstemning. Næste kapitel i denne saga bliver skrevet af catalanerne selv den 27. september.  

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend!

Simon Pallesen, journalist