Risikerer fængsel efter eksamenssnyd
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/02/2016 - 10:30
Krimi og katastrofe
KRIMI: Spansk teenager udgav sig for at være en anden til adgangseksamen. Nu risikerer både ham og hans ven op til et år i fængsel.
To spanske elever i Almería risikerer fængselsdomme på op til et år, efter de blev taget i at snyde til en optagelsesprøve på et fagstudium.
Den ene af de unge mænd tog eksamenen, mens han udgav sig for at være den anden.
Den offentlige anklagemyndighed anklager de to teenagere for at have forfalsket dokumenter, da den ene brugte den andens ID og fuldførte testen under hans navn.
Anklageren kræver først og fremmest et års fængsel til begge teenagere, men derudover skal de også betale en bøde på seks euro hver dag i 12 måneder, hvis det står til anklageren.
'Barbarisk anklage'
José Carlos Segura, der er en af de anklagedes forsvarsadvokater, mener ikke, at teenagernes opførsel kan karakteriseres som forfalskning af dokumenter. Han kalder anklagemyndighedens retsforfølgning for 'barbarisk' og 'helt ude af proportioner'.
- De har ikke skadet nogen, og selvom det ikke er acceptabel adfærd, så er det ikke slemt nok til at udløse fængsel, siger han og fortsætter.
- Det er ubegribeligt, at denne sag skal for retten. En bøde eller anden form for akademisk straf bør være passende, mens en fængselsdom vil stemple dem som kriminelle for resten af livet, siger han.
Kan måske også interessere dig
O'Leary i frontalangreb og kalder transportminister for ″dum″
Krig på ord: Ryanair raser over ministerens påstande om flymangel.
Folkekær og markant sanger - Byens eneste indbygger - Fundet efter 200.000 år
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Når vi skal passe barnebarnet
VIDEO: Du kender sikkert den dér med at skulle finde på. Og det duer ikke rigtigt at spise af med en is hver gang…
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















